Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Dahl: Jul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
„Hvad heter du?"
saa hundene ! Baade Kora og Klinge efter i sporet og bidende
oppe bag paa siderne, saasnart skistaven ikke slog bagud.
Saa den af os, der skulde gaa bag og hvile ud, tjente ikke1
svært paa det.
Svingede løbet, saa vi bare halespidsen af dem, daskende til
begge sider.
At tage haren ud, var der ikke tale om; kom hundene ud af
skisporet forsvandt de med sidste haletip.
Just som vi stvltede op sætervolden, kom en liden fem—seks
aars gut pæsende ud af holtet ovenfor, paa to elendige skistumper.
„Det er vemodig tungt aa gaa idag" sa’ gutungen, før vi
fik ordet.
En fugl det mindste liv er kjært paa skogen, i den
store, hemmelighedsfulde ensomhed. Og gutten blev tat med storm,
endda min ven, som forpagtede al omegnens jagt, hviskede noget
til mig öm „snarer".
„Hvad heter du, spør jeg?" For min ven er ikke saa naadig
i mine som i hjerte.
„Jeg heiter nok inteno, jeg" sa’ gutten flau.
„Heter du ikke no’, tosken?"
„Er de jagtera ude aa gaar?" spurgte han igjen.
CTodt at det ikke var saalangt til Kroksæteren
459
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
