Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Dahl: Jul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Nai, jeg heiter nok inteno ieg, for jeg er inte krestna endaa."
Min ven saa paa mig, akkurat som jeg havde noget paa sam
vittigheden.
Jeg tog det med iagttagerens ro; jeg er saa vant til, at tiden
gjør sig vel liden samvittighed af at lægge sine synder over paa
præsterne, og vel stor samvittighed af at lægge dem paa ypperste
præsten.
Vinduet blev taget ud, men der var jernsprinkler indenfor.
Skistaven og armen blev stukket ind for at skyve dørslaaen op ;
men nei den var ikke saa let at finde. Dør og vindu stod paa
samme væg.
Min ven var baade rød og opkavet; og den vesle var snart
mellem arme og snart mellem ben, med geskjæftige raad.
„Saa stik ho’det ind du som kan da, din lille hedni . . ."
min ven blev med et øm og skamfuld og klappede ham paa hovedet.
„Han Gudbrand kalder mig ogsaa for „hedningen", men næste
vinter trur hu’ mor, atte jeg er god for at gaa nedover til kirke
bygden paa ski, og saa blir jeg kristnet jeg au ja!"
Min ven satte nyver og saa paa mig, som han vilde spise mig..
Jeg forstod saa ydmygende godt, hvad han mente: Var jeg sand
præst, saa maatte jeg ha’ hjerte for gutten.
En-to-tre havde veslefanten hovedet indi og døren oppe. Bor
det blev nedslaaet fra væggen og baalet tændt paa peisen. Deilig
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
