Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Walt Whitman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„kræver intet for sig selv, som han ei kræver for alle, tilskriver sig
selv intet, som ei i lige maal tilhører andre". Det er enselv, han
synger, naar han synger sig selv.
Og mens andre har fundet det saa vanskeligt at forene og
forlige demokrati med individualisme, er slig en forening uundgaaelig
for Whitman. De to ideer er blot de to sider af samme sag. De
mokratiets dybeste betydning er netop individualisme, personlighedens
ret massernes afløsning i og udvikling til individer, personer ;
det er blot at kræve for alle, hvad hver enkelt forlanger og higer
efter for sig selv.
„Enselv synger jeg, en enkelt, særskilt personlighed;
men ytrer dog det demokratiske slagord En-masse."
Demokratiets digter er da ogsaa den titel, hvorunder han
•er bedst kjendt. Andre har sunget dets sag med ild og begeistring;
men neppe har dog nogen anden digter (før ham i hvert fald) saa
klart seet den dybere mening i tidens demokratiske krav og be
vægelser, og neppe har nogen følt som han sagens storhed og hel
lighed. Ham var det religion; et sandt glædesbudskab for
liver sjæl i verden, om dens fulde befrielse, dens fulde vekst, dens
realisation af alle livets muligheder og al dets fylde, guddommeligt
liv paa jorden for alle betød det for ham. Det gjorde ham derfor
til prest og profet og satte hans hele vekst ibrand af begeistring
og glæde. Andre har sunget folkets ret og massernes krav, smukt
med glacéhandsker paa, nedladende og velvilligt sunget fra oven.
Whitman var en røst ud af folkets egne rækker. Han er demokrat
af natur, saavelsom af princip, er stolt af at’være en af de mange;
har massernes følelse og synspunkt; stiller sig aldrig op som helgen
eller mønster, anlægger aldrig professorminer. Han er en blanding
af helgen og ussel synder, fortæller han; er ofte doven og lad;
holder af at slentre om paa broer og kaféer fuldt saa vel som af
at gaa i kirke. Han bryder sig ikke stort om det, om hans hænder
bliver lidt skidne. Han har levet blandt tømmermænd og land
maalere, ikke blandt Grækenlands guder og Korns helte. Han er
ingen „lærd"; er fattig, og grov saa vel som fin; og har mængdens
lave instinkter saavelsom dens høiere. Just derfor, mener han selv,
han kan synge massernes sang; thi han kjender dem, forstaar dem
og er ikke ræd dem. Han ser feilene og manglerne og lavheden ;
men han ved ogsaa, hvad der er sterkere og dybere i dem end alt
sligt. Han ved der er grokraft i dem; „størrelse er bare udvikling".
Hans demokratiske fremtidsdrøm er en hel verden fuld af helt
udviklede, kjække, mandige personligheder, forenet ved sympatin
og kjærlighed iet eneste stort kammeratskab. Kammerater
er et af hans yndlingsord. Han ser i fremtiden individer, byer,
lande, nationer med armene om hinandens nakker; gode kammerater
allesammen; kjærlighedens baand omsluttende al verden; venskab
deres lod og sammenbindende magt; og ikke en eneste sjæl kuet,
uudviklet eller udelukket fra det almene venskab, den almene kjærlighed.
Og det er, mener han, hans fædrelands herlige opgave og kald
468
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
