Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Walt Whitman - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3ian vise, at alt hvad naturligt er, er ret og godt og skjønt, og at
moral og natur, er et, saa lod det sig selvfølgeligt ikke gjøre at
udelukke og lade usunget nogen betydelig del af dette natur
lige og vanlige menneskeliv. Derfor maatte han ogsaa synge
kjønsforholdene ligefremt og naturligt, og uden omsvøb. Havde
han ret i sin tro og grundtanke, at det naturlige er det guddomme
lige, det ideale, saa maatte disse forhold løftes ud af de skammens
•og blueisens skjul, hvor en falsk opfatning har drevet dem hen, og
gives fuld livsret i liv og i digtning; stilles frem som det helt be
rettigede, sande, skjønne, krones.
Og for ham var der ikke tvil om denne sag. Der trængtes
ingen figenblade her. Vi behøver ikke skamme os over, hvad Gud
har skabt og paabudt. Det er fordærvelse og et tegn paa fordær
velse at skamme sig over sligt. Bluelse er fordærvelsens merke!
Saa langt fra at være tegn paa et rent sind, er figenbladet tvertom
altid tegn paa et urent, et fordærvet unaturligt sind. Det er syn
dens urgamle banner.
Derfor rev han alle figenblade væk i sin digtning om disse
emner. Han tilbeder nøgenheden, naturen, blotstiller i en række
sange alt; kaster intet slør over noget af det. Fødsel og repro
duktion er ogsaa „digte" for ham; og’det hele menneskelige legeme
er lige saa ædelt og lige saa godt og værdigt et emne for sang
;som ansigtstrækkene. Disse digte samlet han under titelen „Adams
børn" som en egen afdeling af „Leaves of Grass"’. Der er ikke
mange af dem, de udgjør blot en 6—B blade tilsammen. Op
dragne som vi er, føles disse nøgenhedens sange for de fleste stø
dende og væmmende. Selv om man er enig med digteren i hans
princip og tanker, vil man læse digtene om man da har taal
modighed nok til at læse dem med ligefrem væmmelse, desto større
som disse digte er blandt Whitmans værste produktioner. Et af
dem er blot en anatomisk liste af legemsdele med den forsikring, at
hver af dem hver muskel, nerve osv. er et „digt". Skjønhed
eller poesi findes der absolut ikke her. Digtning er det i det hele
ikke. Det er i det høieste en interessant teori. Stødende og vamle
er de; men ikke umoralske. Det er bare den ligefremme tale,
der støder. Mod al virkelig last eller synd tordner han; men vil
blot ikke, at „manden skal blues ved noget, der tilhører ham som
mand, eller kvinden ved noget, der tilhører hende som kvinde".
Saa udfordrende er disse digte skrevne, at der vel neppe
-endnu findes et land i verden, hvor de ei vilde udsætte ham for
mangehaande slags forfølgelse, for endeløs misforstaaelse og ond
skabsfuld udskjælden. Og for adskillig forfølgelse udsatte det
ham da ogsaa, da han for over en menneskealder siden udgav
disse digte i det til da strengt puritanske Ny England. Det mærke
lige er — naar man har læst digtene ikke at han forfulgtes,
men at han toges i forsvar; at forfølgelsen slet ikke lykkedes; at
han helt beseiret dem og tilslut vandt fuld anerkjendelse som dig
ter i sit fædreland. Hans venner forsøgte at faa ham til at ude
lade denne afdeling fra sin digtsamling. Emerson arbeidet med
470
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
