Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Tambs Lyche: Walt Whitman - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VI.
bøger i den stat. Morsomt var det vel ei for digteren at blive
slig sat i offentlig gabestok for umoralskhed; men hans forsvarere
viste sig atter talrigere og mægtigere end forfølgerne, og resultatet
blev blot, at hans bøger for en kort tid solgtes i helt store oplag
og for første og eneste gang indbragte ham en noget større penge
sum, som han benyttet til at kjøbe sig et hus for. Dermed var der
ende paa forfølgelserne.
Da Whitman i 1855 først udgav sin digtsamling var nemlig
grunden allerede som kanske i intet andet land forberedt
for den, af mænd som Emerson og hans bundsforvandte, og af den
hele saakaldte transcendentelle skole i litteratur og tænkning.
Denne var et oprør mod alt tilvant, nedarvet, unaturligt og over
naturligt; en slags yderligtgaaende protestantisme. Den forkastet
al autoritet, satte den enkelte sjæl høit over kirker, bibler, troes
bekjendelser, love og konstitutioner. Den høieste lov for det en
kelte menneske var dets egne hele natur under forstandens og
retsfølelsens ledelse. Der gjordes oprør mod al bestaaende religion;
men i en dybere, sandere religions navn. Bevægelsen var yder
liggaaende radikal i alle retninger; men samtidigt fuld af en mystisk
religiøsitet. Den var frihedslysten i høieste grad, taalte ikke skygge
af baand eller tømme; men var lige saa begeistret for moral og
pligt. Frihedstrang og ansvarsfølelse gik haancl i haand. Deri
var frisind gjort til religion eller religion blomstrende ud i frisind,
en slags moderne amerikansk renæssance fuld af glødende begeistring
og omfattende alle tidens mest fremskredne tanker.
Denne bevægelse, der paa forhaand beundret alt nyt og origi
nalt, hvis slagord det var at være naturlig og være helt sig
selv, denne bevægelse havde skabt for Whitmans bog en sym
pathisk atmosfære og en færdig læsekreds. Emerson, der allerede
havde hjulpet Thomas Carlyle frem til berømmelse gav ogsaa
Whitman en haandsrækning. Man vil forståa AVhitman og hans
digte bedre, kjender man denne bevægelse. Man finder dens ideer
og slagord uafladeligt i „Leaves of Grass". Mange af de for den
fremmede mest slaaende tanker i Whitmans bøger er simpelt hen
hine dages tidsidéer. De var i luften. Whitman gav dem udtryk
paa sin vis, Emerson paa sin.
Whitman er ingen fin, skarp tænker; han giver en sj elden
som Browning f. eks. tanker, der synes at blotlægge livets
organisme og maskineri lige til dets centrum. Han giver os følelses
fulde indtryk mere end dybtgaaende tanker, taler til hjertet mere,
end han pirrer og egger hjernen. Hans aand er noget tung og
elementær. Sj elden befatter han sig med detaljernes rigdom, kan
ikke gribe og fint udtrykke dem. Det er blot faa store tanker, der
kommer igjen atter og atter i hans digte i dybe, sværlemmede
udtryk. Det er næsten blot som ved et rent tilfælde, at han af og
472
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
