Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irgens Hansen: Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men
,jeg baade her og der moret mig; Hamsun skriver jo altid under
holdende. Og undertiden blev jeg glad over en vis varme, en vis
’reel oprigtighed hos forfatterens alter ego, den rare, luvslidte hus
lærer Coldevin.
Hvad Hamsun ikke gir mig, det er, hvad G-arborg gav os i
„Mannfolk" et mulig mindre let læst, men desto dybere indblik
i jammeren ved de flydende existenser. Fru Skram naar gjennem
en næsten ram skildring af milieuet ind til det, som dog tilslut
Tslir summen af den menneskelige erkjendelse: den medlidende
forstaaelse.
Hamsun derimod gjør sig skyldig i det samme, som han er
bleven harm over. Han bagvasker sine medmennesker, disse stak
kels kunstnere, som menneskelig forkrøbles iet lidet samfund. For
det kan dog aldrig i verden være hans mening, at norske kunstnere
de være nu artistisk saan eller saan beliggende derfor er
værre end andre folk?
Som samfundsbillede er „Ny jord" underholdende, og jeg for
staar Hamsuns forvrængning af forholdene noksaa godt; men maa
.jeg bede om Garborgs noble sorg og stille pathos i „De uforsonlige",
maa jeg be om grossereren i „Trætte mænd", fremfor disse to
engelske misse-romanfigurer af nogle grosserere. Hvorfor har
Hamsun f. eks. ikke paa nogen maade forklaret os at to
saa renskaarne mennesker kan færdes, trives og beundre en bande
af slige noksagter, som dem han her præsenterer os som norske
kunstnere?
„Braadne kar i alle lande", og for mig gjerne en ordentlig
vasker af det usunde i vort kunstliv. Det er bare sundt og godt,
at vi gjør opvasken selv, at kunstnere vasker nimbus af kunstnere.
Men kunstnerne faar nu være mennesker de ogsaa. Selv om de i
godtfolks øine mangengang er noksaa rare, saa blir de ikke pak
for elet, og Hamsun har gjort den store feil, at lian med virtuos
mæssig jonglørfærdighed er dumpet paa sin egen is.
Der er i hele bogen bare et menneske, som interesserer; det
er Aagot. Her er en menneskeskjæbne. Men den jammerfulde
forfeiling af frisk natur, vi her blir vidne til, mangler i modsætning
til Agnethe den forsoning, som forlanges, ikke artistisk, ikke
litterært konventionelt, men ud fra almen menneskelig begribelse.
Jeg kan godt forståa, at det er gaat en pige som denne saa
ledes; men, herregud, det vidste man jo før ogsaa. Psykologen
par excellence, Hamsun, som har reduceret in absurdum den digt
ning, vi i al troskyldighed var baade glad i og stolt over, og som
nu freidigen vrænger ad et nyt gemyt i de yngres kunstformer
hvorfor lyser han ikke op denne figur indvendig fra.
Min forklaring er, at han er saa opsat paa at komme noget,
han ikke liker, tillivs, at han heller sætter hele sit fyrværkeri op
for at belyse det vrange, end han stilfærdigen gir os digterisk for
klaring gjennem en indvendig belyst menneskeskjæbne. I „Vild
anden" har Ibsen formaaet at samle alle straaler i et prisme i
484
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
