Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Fortvilelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— I dotte øieblik synes urverket at forvirres
og pendelen at ville stanse:
vi begynder ganske sagte og smaat
at fortvile om begge verdener
paa engang.
Thi denne verden er tom og mørk,
og den hinsidige er taage og drøm . . .
Undres paa, siger vi til os selv,
hvilken af de to dumheder egentlig er den dummeste?
Men jeg tror ikke, det betyder noget.
Verdens store ottedagsur er udgaaet;
nu skal det snart trækkes
— ved Ruslands eller ved anarkisternes hjælp —,
og saa begynder det hele forfra igjen
ufortrødent.
— — Imidlertid ligger den egentlige verden,
den, der vedkommer os,
den eneste, hvis eksistens er os sikker, —
jegets, —
utilgjængelig som før,
mer utilgjængelig end den sidste stjerne
inderst inde paa den dybeste firmamentbund,
mistet og glemt der af en eller anden gud,
eier ikke var saa nøie om en pølse i slagtetiden.
Det er den tredie, den rigtige fortvilelse.
Arne Garborg..
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
