Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Musikens udvikling til almenmenneskelig kunst - Jean Thorel: Anarkismens fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
musik, dog neppe med større held, end Mendelsohn havde havt i sine
forsøg paa at gjenopvække det protestantiske oratorium.
Den største af disse mestre, Richard Wagner, lærte gjennem
lange erfaringer, at kun dramaet var istand til at forene de
forskjellige kunster paa organisk vis og derved danne et udtryksmiddel saa
overlegent over alle,’ at de adskilte kunster ligeoverfor dette
hel-kunstverk blev nødt til at indtage en beskeden plads. Saaledes skede
det, at musiken, da den, løst fra alle kastefordommes snevre baaiid, i
fuld frihed, forstod dybden af sit eget væsen, straks ilede i sine ældre
søstres arme for sammen med dem i uendelig jubel at feire den store
almenmenneskelige kunsts fødsel, en kunst, der med begeistring
for sit herlige kald søger at trænge saa dybt som muligt ind i
menneskets væsen og at tolke de vundne indtryk saa klart
og fjddigt, som udviklingens standpunkt maatte tillade det.
Gerhard Schielderup.
Anarkismens fædre.
En af de vigtigste foreteelser i det forløbne aar er ganske vist
de anarkistiske rædselsgjerninger, der, ret som det er, har vakt den
civiliserede menneskeheds forfærdelse, snart i det ene, snart i det
andet af Europas store kulturlande. Det er derfor af den mest
aktuelle interesse at faa greie paa de ideer, som ligger bag de
uhyggelige dynamitattentater; og „Samtiden" vil i denne aargang gjennem
artikler fra forskjellige standpunkter forsøge at kaste lys over dette
yderst „moderne" fænomen. Yi gjør begyndelsen med at uddrage det
væsentlige af en artikel af den franske forfatter Jean Tor ei, der
stod at læse i et af de sidste hefter af det udmærkede franske
tidsskrift Revue bleue, og som hovedsagelig handler om Bakunin,
Stirner og Nietzsche.
Torel begynder med at bemerke, at anarkismens taktik ofte
forveksles med dens grundsætninger, at meningerne om taktiken er meget
delte inden selve anarkisternes leir, medens der derimod hersker den
skjønneste enighed med hensyn til det maal, man skal kjæmpe mod.
Det beror paa en misforstaaelse, siger den franske forfatter, naar
man kalder Proudhon for anarkismens fader; han var kun en
forløber og blev ovenikjøbet næsten ganske fornegtet af partiets virke-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
