Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Thorel: Anarkismens fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
lige organisator, Bakunin. — Torel gaar derpaa nærmere ind paa
Bakunin.
„Ikke paa grund af personlige ulykker, ligesaa lidt som af sand
medfølelse med de fattiges og undertryktes materielle elendighed blev
Bakunin den urokkelige revolutionsmand, han var hele sit liv igjennem.
Han var adelig af fødsel og rig; i en alder af 20 aar var han allerede
officer, men han kjedede sig grundig i en liden garnison, hvor ingen
virksomhed reddede ham mod hans drømme; og han forsømte
tjenesten, maatte tage afsked og kommer til Moskau, hvor de videnskabelige
kredse, som dengang tillige var de politiske, fuldstændig hengav sig
til de omstyrtende konsekvenser, man drog af den hegelske filosofi;
russerne staar i saa henseende ikke i mindste maade tilbage for tyskerne
selv. For at bevise dette behøver man kun ved siden af
Bakunin og Herzen at nævne deres daværende venner og kammerater,
romanforfatteren Turgenjev, slavofilen Katkow og mange andre, som
gik ud fra det samme udgangspunkt, men kom til saa ganske forskjellige
resultater. Aarevis var Bakunin udelukkende beskjæftiget med at trænge
dybere og dybere ind i den hegelske filosofi eller rettere sagt det,
som han kaldte saa. Snart fører hans begeistring ham til
hegelian-ismens hovedstad, Berlin, hvor de forskjelligste hegelianske sekter
strider om ungdommens gunst. Og allerede i det følgende aar finder
Bakunin i det af Arnold B/üge udgivne tidsskrift, „Deutsche Annalen",
et organ, hvor han con amore kan tumle sig med de slutninger, han
har draget af sine filosofiske studier. Disse slutninger opløser sig
uden videre i en eneste formel, der kaster et klart lys over den
berømte revolutionsmands hele bevægede liv. For ham, som for
Shopen-hauer, er selve livet ondet, som maa fjernes. Men denne tanke er
naturligvis iklædt underlige, metafysiske udtryk, som er alle filosofers
og især tyskernes vane. Som god hegelianer udbreder Bakunin sig i
det uendelige om „det positive" og det „negative", de to poler, alting
bevæger sig mod. For ham er det negative det høieste gode og det
positive kilden til alt ondt. Jeg har allerede sagt, hvad dermed menes
i et mere forstaaeligt sprog. Men medens Shopenliauer slutter, at man
ikke skal opgive livet, mener Bakunin, som er af en mere overspændt
natur, at man ubønhørlig maa ødelægge livet, ødelægge alt. Fra
Tyskland, som vi er vant til at betragte som det land, hvor livet mest
opløser sig i drømme, fra Tyskland, Indiens nærmest- staaende datter,
maatte de gamle ariers mange hundredaarige pessimisme gjenfødes.,
Dem, som kunde være fristede til i denne paastand at se en
reminiscens fra de gamle poetiske legender, vil vi minde om kjendsgjerninger
der i høi grad angaar os franskmænd, og som endnu ingen har glemt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
