Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Thorel: Anarkismens fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
’beherskede hele hans liv. Jeg vil iøvrigt ikke paastaa, at lian
altid selv har gjort sig sagen saa klar, som jeg sammenfatter den
her, men man behøver kun at have undersøgt hans liv cn smule og
have læst hans skrifter for ikke at være i tvil om, at den ledende
tanke i alle hans handlinger, ideer og ord har været det, jeg ovenfor
har nævnt. Her er ikke stedet til at undersøge, om Bakunin teoretisk
havde ret eller ikke, og om det virkelig forholder sig saa, at — for
at tale med ham — det „negative" skal have forrangen for det
„positive" eller, for at udtrykke mig klarere, om livet i og tor sig er godt
eller ondt. Ved nogen eftertanke ser man straks, at det beviser et
uhyre overmod, at vove et svar paa et saadant spørgsmaal; og det
blir til navnløs daarskab bare et øieblik at indbilde sig, at man kan
organisere et parti for at tilintetgjøre „livet", ligesom man organiserer
en sammensværgelse for at styrte en regjering. Hvis man vil gaa
lidt ind paa en hvilkensomhelst anarkist, saa vil han indrømme, at hans
drøm er den, at han vil tilintetgjøre verden, dersom han ikke kan
forandre den. Hos den mest udannede blandt dem har denne tanke
slaaet dybe rødder. I modløshedens timer, hvor de bukker under for
frugtesløsheden af sine bestræbelser for at forvandle samfundet,
ophidser deres saarede stolthed sig utvilsomt til ønsket om en almindelig
ødelæggelse. Og derfor er det, man med grund kan knytte hele den
anarkistiske propaganda til Bakunins navn.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
