Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jean Thorel: Anarkismens fædre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
eneste individualitet, der eksisterer for mig. Alt andet — mennesker
saavelsom ting — er mit gods, rnin eiendom i den udstrækning, min
kraft tillader mig at tilegne mig det, og hvorsomhelst jeg vil." Med
dette udgangspunkt kan man lettelig gjætte, hvad der blev af alle de
moralske ideer, som udgjør den nuværende menneskelige moral. Selve
friliedens ide er — atter igjen underordnet under det første synspunkt,
individualitetens forgudelse: „Man er fri i forhold til, hvor sterk man
er; der gives ingen anden sand frihed, end den man tager sig selv."
Ståt, religion, humanitet, socialisme, alt forsvinder for det suveræne
jeg, har ingenting at betyde for det. Ordene ret, pligt, moral blir
uden mening. Selv ordet sandhed betyder intet mere: „Tankerne er
et af jeget skabt verk, de er ikke jeget. At tro paa en sandhed vil
sige at opgive jeget." Enhver kjæmper mod alle, alle vaaben
gjælder; thi erkj ender man først Stimers udgangspunkt, saa er det
tilstrækkeligt at begjære en ting, for straks at have fuld ret til dens
besiddelse. Hvad vilde samfundet blive til, dersom alle tænkte
saaledes? I sit svar paa dette spørgsmaal afviger Stirner i høi grad fra
anarkismens naive apostler, som aldrig undlader at udtale, at saasnart
individualismen blir fri for enhver indskrænkning, saa vil alle
mennesker enes og blive lykkelige. Han lader sig nøie med at tilføie, at
da enhver individualitet føler sin afmagt ligeoverfor de andre
individualiteter, saa vil den utvilsomt forbinde sig med nogle af disse
andre i frit sammentrædende grupperinger, i hvilke enhver kun har
sin egen personlige interesse for øie. Kort sagt, det er alles
udnyt-ning ved hver. enkelt, med hykleri som hovedvaaben, da den enkeltes
fysiske styrke ingen betydning vilde faa ligeoverfor en hvilkensomhelst,
om aldrig saa liden, sammenslutning.
Vilde ikke mange pessimister være tilbøielige til at indrømme, at
dette er et nøiagtig billede af det nuværende samfund, og at det
derfor synes temmeligt overflødigt at fremkalde en slig voldsom
omvæltning i gemytterne for dog sluttelig bare at begynde op igjen paa det
samme? Stirner, der var konsekventere i sin lære end anarkisterne,
synes forøvrigt ikke at have forlangt noget. Han slutter sin bog med
de ord: „Det er hverken af menneskekjærlighed eller
sandhedskærlighed, at jeg har nedlagt mine tanker i dette verk. Jeg har kun
skrevet for min fornøielse. Jeg har talt, fordi jeg har en stemme, og
har henvendt mig til menneskene, fordi jeg trængte ører, saaat min
stemme kunde høres."
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
