Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Michailowsky: Den russiske litteratur - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
gende forfattere, Herzen, Turgenjev, Dostojevsky, Tolstoi — og som
er ganske uvidende om de russiske samfundsvilkaar. Opgaven blir
saa meget desto vanskeligere for mig, som selv har arbeidet i vor
litteratur i tredive aar og derfor er kommet til at elske de mindste
detaljer, der rimeligvis ikke har nogen interesse for udenforstaaende.
Jeg skal dog gjøre, hvad jeg kan, for at vise læserne de mest
paafaldende og mest karakteristiske træk i vort litterære fysionomi.
Udgangspunktet for Ruslands moderne historie er bøndernes
frigjørelse. Denne reform blev en nødvendighed, ikke blot paa grund
af Krimkrigen, men ogsaa og især paa grund af vor indre udvikling.
Dengang var der vistnok talenter i Rusland, men litteraturen havde
neppe givet livstegn fra sig. — Forfattere som Herzen og Ogareff
maatte udvandre; Turgenjev og Schtschedrin blev forviste;
romanforfatteren Dostojevsky og lyrikeren Plestcheieff blev dømte til døden;
den fremragende kritiker Bielinsky kunde kun ved flugt undgaa den
fornøielse at komme i forhold til den berømte Illdie afdeling (det
hemmelige politi). Slavophilen Asakoff har givet et sandt udtryk for,
hvorledes man følte det, naar han i et af sine digte udbryder:
„Splitter Eder, o kræfter, man har ikke mere brug for Eder!" Disse
eksempler, som kunde forøges i det uendelige, maa være tilstrækkelige
til at give et billede af Ruslands litterære tilstande dengang.
Det kunde synes, som om alt russisk aandsliv maatte sygne hen
i et saa haabløst milieu; men der var en stor og ædel tanke, som
begeistrede de bedste af den tids mænd: bøndernes frigjørelse. Takket
være den, foregik der i disse dage en formelig social fornyelse, og
takket være den, fik vore bedste mænd ikke blot et klart idealt maal,
men ogsaa en praktisk anvendelse for sin tanke. De russiske
samfundstilstande i den tid, der følger efter Sebastopols beleiring, ligner
i mange henseender de franske filstande efter Sedan. Begge lande
var bleven krænket dybt i sin nationale værdighed, og begge søgte
de at læge sine saar ved indre reformer. Men Frankrige maatte
endnu kjæmpe mod indre splittelse, og dette hindrede, at fornyelsen
blev fuldstændig. Det manglede ogsaa en saadan stor tanke, som paa
én gang kan sætte alles fantasi i brand, gjøre et folk til en virkelig
enhed for en tid og med ét slag hæve folkebevidsthedens niveau.
Frankrige har jo unegtelig ogsaa et maal, som hele landet længter
En undtagelse i saa henseende var Knut Hamsuns „Le mouvement litteraire
en Norveqehvor forf. lod sine bekjendte særmeninger komme til orde,
behandlede Ibsen som en halv komisk størrelse, klappede Jonas Lie paa skulderen
som en gammel hyggelig onkel og lod Garborg forsvinde i en opregning, som
begyndte med Constantius Flood.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
