Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Michailowsky: Den russiske litteratur - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
■sine tanker blandt folket. Man fandt der digte og romaner, men især
en litterær kritik, der tilslut fik politisk betydning.
Denne tilstand varede forresten meget længe efter bøndernes
frigjørelse. Navnene paa de betydeligste russiske kritikere, Bielinsky,
Dobroluboff, Pissareff betød noget andet og mere end simpelthen
æstetik og litterær kritik. Nogen egentlige politiske partier gaves endnu
ikke, men der var dog to hovedstrømninger, der gav stødet til de to
partiers tilblivelse: slavophilerne og europæerne (Zapaduiki o:
occidenttalerne). De første byggede paa Ruslands nationale fortid og
søgte der den retning, udviklingen skulde gaa i. De andre derimod
grundede sit haab paa vestens civilisation og paa indførelse af dens
tankeverden og indretninger i Rusland. Regjeringen saa paa begge
strømninger med lige mistænkelige øine; de blev da nødte til at
indhylle sit program i en taage af uklare og abstrakte talemaader, hvad
de opnaaede ved at støtte sig til Hegels filosofi. En fraktion af
„europæerne" sympatiserede med den franske socialisme, en sympati,
som de fik betale dyrt, jeg behøver kun at nævne Dostojevsky,
Pleschtejeff, Saltikoff. Man kunde tro, at naar pressen blev frigivet,
maatte de to partier tilslut komme til at præcisere sine programmer;
men netop det modsatte hændte. Efter Alexander II’s reformer, der
ogsaa skjænkede os pressefrihed, opdagede man, at de to programmers
mysterier kun indeholdt tomme, hule fraser. Bøndernes frigjørelse
medførte en mængde opgaver, som maatte løses øieblikkelig. Det
var da overflødig at gaa tilbage til fortiden, som ikke kunde
tilfredsstille øieblikkets krav. Paa den anden side dannede ikke „Vesten"
nogen ensartet enhed, og man maatte nødvendigvis forkaste en del af
de teorier, som kom til os derfra. Og saaledes forstod man tilslut
nødvendigheden af en ny partigruppering.
De mest indflydelsesrige maanedlige revuer paa den tid var
SovremienniJc i St. Petersburg og RussTcy WiestniJc i Moskau. Skjønt
den nye presselov først traadte i kraft 1865, havde pressen dog i
virkeligheden nydt en vis frihed fra Alexander II’s tronbestigelse af.
Man begynder at grunde nye dagsaviser, og der begynder at opstaa en
ny klasse litterater; man maa fremfor alt lægge merke til, at
forfatterne fra denne tid for størstedelen var folk i gode økonomiske kaar eller
folk, der samtidig indehavde embeder og indbringende stillinger. Det
var tilfældet med Herzen, Ogareff, Turgenjev, Saltikoff, greverne L.
og A. Tolstoi osv., for ikke at tale om den foregaaende periodes
skribenter som Puschkin, Lermontof? og Grogol. Det er først i den
sidste tid, at den russiske litteratur har demokratiseret sig, at den
’har tjent som tilflugtssted for folk, som ikke havde andet at leve af.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
