- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
47

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur: Den yngste generation - I. Vilhelm Krag: Sange fra Syden. Sigbjørn Obstfelder: Digte

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

47

— — — glødende vildt og langt
som tiisene elskovsnætter.

Ved denne drømmens altbeherskende magt trøster Krag sig
over livets fattigdom og drømmer sig tilslut ind i naturen og
forvandles til en ubevidst organisme

— saa bliver mit sind til en dugfyldt, blomst,
en blomst i drøm.

Man kan ikke forlange af en blomst i drøm, at den skal
interessere sig for politik eller at den skal deltage i sit lands
skjæbne, og man kan derfor ikke undres over, at det eneste, Krags
digtsamling har om den nationale tilværelseskamp, som nu gaar for
sig paa haarde livet omkring ham, er et skuldertræk og disse lidt
kjede ord (i klikkejargon):

„Jo, det er noksaa morro altsammen!"

Da jeg havde læst Garborgs bog om Jonas Lie, stod den gamle
digter for mig som et mægtigt træ, hvis rødder forgrenede sig dybt
og vidt i Norges jordbund, men hvis stamme hævede sig saa liøit,
at alle Europas vinde susede i dets krone. — Montro Lie var blevet,
den lian er, uden rødderne? Det er ikke min mening at komme
med gode raad; men det faldt mig bare ind; og den yngste
generations forholdsløshed spaar ikke bare godt, tykkes mig.

Jeg kan ikke forlade „Sange fra syden" uden at gjøre min
kompliment til hr. Holmboe, hvis fantasirige og forstaaelsesfulde
illustrationer gir bogen en ikke ubetydelig merværdi, og til forlæggeren
hr. Grieg, som ved bogens udstyr — typografisk — har gjort den

til en pryd for vor bogverden.

* *

*



Man har kaldt Vilhelm Krag for en „fremmed fugl" iblandt
os, og det er sandt, der er noget fra et blidere og mildere strøg
øver ham, det er som han fryser heroppe og egentlig hørte til
længere sydpaa. Men hvad skal man saa sige om en digter, som i
d e n grad ikke ved at finde sig tilrette i virkeligheden, at han i
angst ndbryder:

Jeg ser, jeg ser — —

jeg er vist kommen paa en feil klode!

Her er saa underligt — — —

Obstfelders vers har ikke den silkefine maaneskinshud som
Krags, men de er til gjengjæld mere levende, det er som man
hører forfatterens aandedrag gjennem dem, et uregelmæssigt
aande-drag, snart lange pust, som kan bære linier, som gaar tversover
hele siden, saa smaa, korte, stakaandede slag, som gjør en angst.
Og det er ikke bare rytmen, som er levende, men det er selve
digtene, de kommer saa ganske forbløffende direkte paa en, ingen
af dem er gjorte, de er allesammen virkelig fødte, jeg siger ikke
de er velskabte allesammen — tvertimod der er mange misgeburter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free