Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jonas Boye: Poes Ravnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
„Spaamand!" sa jeg, liéd om panden, — „om du fugl er eller
fanden, —
om dig djævlen sendte eller stormen slang iland dig hér,
ensom, men dog kæk og rolig, i de tunge tankers bolig,
hvor den største gru er trolig, — svar mig paa, hvad jeg begær: —
Er der — er der trøst i Gilead? svar mig, det er mit begær!"
Sagde ravnen: „Aldrig mer."
„Spaamand!" skreg jeg, fra forstanden, — „om du fugl er eller
fanden, —
ved den himmels hvælv der-oppe, bed den gud, hvortil vi bér, —
sig mig, skal jeg nogensinde i det fjærne Eden finde
mine tankers kaarne kvinde, nu forlængst i engles hær, —
hende, som man nu Lenore kalder — ak! — i engles hær?" —
Sagde ravnen: „Aldrig mer."
„Frist mit taalmod ei til randen, — om du fugl er eller fanden!"
skrég jeg; „pak clig ud i natten, ud i stormens stride veir!
Og lad ingen fjær tilbage, der kan vidne alle dage
om den løgn foruden mage, som din sjæl har talet her!
Bort! Og fjærn ifra mit hjærte dine klørs de skarpe spær!"
Sagde ravnen: „Aldrig mer!"
Og den sære ravn, den sorte — sidder nu som før der borte
paa den blege Pallas-byste, — lige mørk og lige nær.
Og dens øines blikke strømmer mod mig som en aands, der drømmer, —
og dens tunge skygge svømmer midt i lampe-lysets skær;
og min sjæl kan ud av denne skygge midt i lysets skær
aldrig løftes, — aldrig mer!
Oversat fra engelsk af
Jonas Boye.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
