Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernhard Kjekstad: Forhaabninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
men naar ei rekord af tro og haab. —
— — Blot længere frem end der, hvor nuets grænse glipper
har jegets haab sin sikre ankerplads. —
— Tænk, ankre i nuet? —
som jegets fortvilen — dummest af alt! —
Er haabet i jeget den sterkeste magt,
den Darwin lærte drev dyret mod maalet
— et maal som er fjernt fra vort dyr og dets nu —
er tvilen vék som en tidens slave
med hjemstavnsretten i rum, paa Malebarkysten,
og ei i det land, som arvingen eier
i sig selv, over rum, over tid, over alt
og til alt, hvad dens aarsag mægter.
— — — Hvad er jeg? — —
Jeget er haabet viet til tvilen,
en ubændig kraft til en villieløs svaghed,
en tidløs aand til et kjødfyldt nu,
paradoxers samliv lænket til tiden
af aarsagen, magten og vælden som enhed.
Dens villen i jeget svingende vidner:
enten som træl, mundkaad i lænken
eller som søn, i tro paa sin fader.
Over død raader liv,
over nuets tvil et evigt haab.
Døden ender nuets tvil,
lænken brister, — jegets rest er liv. —
— — — Det er jegets svar paa jegets spørgen. — —
Bernh. Kjekstad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
