Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrete Vullum: Et demokratisk samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
pendenter. De leved saa at sige paa hinanden. Keiserhoffet paa de
store massers arbeide og sved, internationale paa keiserhoffets
udskei-elser. Begge paa folkets uvidenhed.
Nu er existensbetingelserne for begge blevet i den grad tarvelige
i det franske samfund, at héle det gamle Frankrig, dets beau-monde,
saavel som dets partier begynder at føie sig hjemløse i sit eget Paris
og i dødsangsten har grebet til det utroligste. Og selv om
arbeider-kongressernes røde talere forbander, og om de i høie ord forlanger
internationales gjenoprettelse, er der dog ingen, som rører sig. Ordene
kan undertiden ligne ordene, som taltes i 68, men lidenskaben er ikke
den samme. Der er ikke ild nok, fordi der ikke er fængstof nok.
Det nytter ikke at komme med tilintetgjørelsens dogme til
smaabor-gernes store samfund, der har suget styrke af alt, hvad der er sket
gjennem aarhundredet, og som i disse 21 aar er blevet saa mægtigt.
Det er nemlig, hvad der er sket: det franske samfund er biet et
demokratisk samfund i en grad, som neppe mange har tænkt sig, ja
langt ud over, hvad mange har tænkt sig med et demokratisk samfund.
Skjønt republikken allerede havde bestaat i nogle aar, var
forandringen endnu ikke merkbar ved udstillingen i 78. Det var saa
kort siden krigen, at det gjaldt for Frankrig at vise sig for de andre
magter med en statsmandsmæssig optræden. Republikken var saa ny,
at det gjaldt at vise, at den kunde tilfredsstille de gamle kongelige
og emperialistiske tilbøieligheder; Kommunen havde saa nylig hærjet,
at for alle autoriteter, hvor republikanske de end var, — gjaldt det,
at Paris optraadte med det mest reglementerede embedsniandsansigt.
Arbeiderne var endnu trykked af kommunens nederlag. De fem
milliarder var saa nylig biet betalt, det gjaldt at tjene.
Udstillingen 78, — det var festivitas, — stramme ansigter, —
megen pomp, — hensyn overfor den fine verden. Det var udregning
paa skillingen, — udnytten af enhver leilighed, — lukkede porte, —
forhøiede entreer, — streng kontrol, hvor der kunde tjenes, —
smaalighed og en del snyderi.
Men naar man leved lidt længere tid i Paris, blev man allerede
dengang slagen af, hvilken forbausende smaaborgerlig by denne
storstad er. Det glimrende Paris, som først overvælder de fremmede, og
som de franske forfattere lader ruve saa svært, fordi alle pikante
emner hentes derfra, — udviskedes efterhaanden under indtrykket af
den uhyre masse af middels besiddende, — middels dannede, — jevne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
