Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrete Vullum: Et demokratisk samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
kommune arbeider paa, at alt, hvad der er offentligt, skal tilhøre alle.
Der er neppe det strøg af Paris, som ikke har sit baade af kunst og
natur og den lettest mulige adgang til alt andet gjennem en ren
uendelighed af kommunikationer. Statsunderstøttede theatre spiller enkelte
dage gratis de bedste ting, og alle steder føler alle sig hjemme; der
findes ikke som andetsteds fine strøg for fine folk. Og alt dette betyder
mer, end man her hjemme tænker sig, der, hvor saa meget af livet
leves udenfor huset. Selv den fattige arbeider er stolt og glad over
sit Paris og føler sig rigere som medeier af sit Paris og har mangen
en herlighed, mangen rigmand ikke har andetsteds. Dette er ogsaa
en maade at arbeide for lighed. Hvor nordboer har tendens til at
hugge ud i stumper og give hver sin stump, skaber franskmændene
et stort fælles, som kan voxe paa ulighedens bekostning. Saa
kommer hvert aar de historiske mindedage, hvor Paris smykker sig mer
straalende, end det før gjorde ved keiseres og kongers modtagelse, og
det er blot, for at alverden skal glæde sig, og de dage kan
beau-monden ikke engang færdes, for da er saa godt som al kjørsel
forbudt i gaderne. 14de juli under hundredaarsfesten fik den fine
verden for de mange fremmedes skyld lov til at passere nogle bestemte
gader, men det fortælles, at et sted, hvor flere veie krydses, havde
„folket" samlet sig, og vognene standsedes. De maatte forresten gjerne
faa lov at kjøre, de skulde blot først hilse paa „folket".
Enhver der paa den ene side har sét det franske samfunds
omdannelse; paa den anden side, i hvilken grad de gamle partier i
bou-langismen opgav enhver stump af sine gamle principer og traditioner,
og til hvilke midler den fine verden nedlod sig i denne hurlumhei,
kan være i tvivl om, at den var noget ganske andet end en blot
politisk bevægelse. Det var en verden, som holder paa at gaa under
i den stigende strøm, der i fortvivlelse klamred sig til dette haab,
for at redde selve de sociale betingelser for sin tilværelse. De
ulykkelige har tilsidst ikke andet at gjøre end søge at naa op i det store
aristokrati, som altid vil være og altid vil rage op.
Tilslut kommer dette udstillingshalvaar, imod hvilket alle
romerske keiseres alle fester lagt tilsammen bliver en smaating mod
hver dags æventyrpragt. Al verdens herlighed drat sammen fra alle
jordens kanter, og videnskabens kræfter opbudt for at kaste sols og
stjerners glans der over, og saa det hele lagt aaben for alverden lige
til den fattige stymper, som bare havde 30 cm. i sin lomme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>