- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
61

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrete Vullum: Et demokratisk samfund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61

Denne udstilling er blevet noget meget mer end en opvisning af
verdensmarkedets produkter. Ingen er biet saa lidet kommenteret, men
der er ingen, som vil efterlade saa sterke spor. Ved de tidligere, har
referenter og correspondenter fra første dag staat parat med faglige
beskrivelser og bedømmelser. Her har næsten raadet taushed. Sagen
er: Mennesker staar lammede overfor denne aabenbarelse af det
uendeligt mangfoldige og tildels høist forvirrede, der kaldes den
moderne civilisation, som her bliver synbar, følbar, hørbar, overvælder og
forvirrer og vækker tusend spørgsmaal, endnu ingen kan besvaie.
Mennesker bliver knugede under menneskers verk, og der paakommer
én en egen følelse. Denne uhyre masse af menneskelig produktion er
blevet som en levende magt, der behersker menneskenes sind. Hvad
man ellers kun raisonnerer sig til, føltes her med næsten brutal magt,
hvorledes udviklingen af denne colossale industri har forandret og
bliver ved at forandre de sociale værdier inden samfundene og
samfundenes forhold sig imellem. I den er der kommet et forhold
mellem videnskab og arbeid — kunst og arbeid, som maa afsætte social
virkning. Mange af de intelligenteste aander er igjennem den traadt
i direkte berøring med tusender af arbeidere, og mangen en
industrigren fordrer en indsigt, saa en almindelig skolelært staar som en
ignorant overfor arbeiderne. Og al denne raftnerede smag, industrien
har maattet tilfredsstille, — hvilken udvikling for frembringerne af alle
disse vidundere af farver og former! Samfundenes øverste titusend har
gjennem alle sine fornødenheder gjort, hvad de kunde for at drive op
denne magt, der skyder dem tilside som unyttigt gods.

Denne udstilling var lige forunderlig og betagende ved det indtryk
den gjorde af kræfter i bevægelse, som den ellers var overvældende.
Franskmændene siger, den har débordé; og det er sikkert, dens
karakter var oversvømmelse.

Den har sprængt administrative skranker. Reglementerne, som
ellers ved ledigheder, hvor store menneskemasser er i bevægelse,
sættes for at sikre det ordnede samkvem, blev skudt tilside, og alt
ordned sig selv. Afstanden mellem pariser og ikke-pariser — dette
store skille, som før gjorde alle andre franskmænd til en slags paria,
svandt under provindsernes invassion. Før lod landet sig revolutionere
fra Paris; endnu nylig spurgte man, hvad vil Paris gjøre? — nu — naar
man saa provindsernes storartede industri og landbrug, og naar man
saa de propfulde lørdagstog fra alle Frankrigs egne og disse store
strømmes absolute ugenerthed, den herremine, hvor med f. eks. de
tykke proprietærer bredte sig i de fineste restauranter ofte med sin
røgter i blaa bluse ved siden, fik man et levende indtryk, at de dage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free