Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrete Vullum: Et demokratisk samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
uhyre territorium dækket som af en græshoppesværm, hver plet, hvor
et legeme kunde finde en plads, af familier med sin børneflok og sin
medbragte madforsyning, der havde slaat sig ned for dagen. Og hvor
de mored sig, hvor de dansed, sang oi’kesternumrene med, og alle var
elskværdige mod alle, kan ingen forestille sig, som ikke har set det.
Og medens dette foregik i udstillingen, holdtes omkring i Paris
den uendelige række af fester i ministerierne, operaforestillinger,
indvielsesfester, og fester i elysé for alle, der havde mindste ret til at
melde sig som gjæster. Der holdtes banketter for
arbeiderkongres-sernes afsendinge, enten de var socialister eller communister eller selv
anarkister — om jeg ikke husker meget feil —, og Carnot modtog
med sin uforanderlige venlighed alle, kun maaske med en ganske lille
fremhæven af dem, som paa en eller anden maade særlig hyldede
republikken. Det hele var en storartet defi til det gamle samfund.
Smaaborgerne havde maaske længe faktisk haft magten, om de
havde brugt den, men det er som bekjendt de usynlige skranker
mennesker imellem, der er de vanskeligste at komme over, først med den
fulde følelse af magt og ret falder de, og denne hundredaarsfest er
blevet næsten som en symbolsk bekræftelse paa, hvad der gjennem
hundredaaret er naaet, og hvad der vil naaes.
Disse millioner hoveder nikker til hinanden og siger: jo rigtig —
os er det!
Saadan blev dette hundredaarets minde til en uhyre fest, hvor
alle porte til alle verdens hjørner var slaat paa vid væg, hvor alle
uden personsanseelse er budne og alle — uden kongerne — sættende
alle tidligere hensyn tilside, var strømmede til. En uhyre fest, hvor
alle var værter, og alle var gjæster, og alle som ved en overenskomst
havde ordnet sit samkvem. Og at have oplevet denne fest gav en
underlig følelse, som tog alt dette ubestemmelige, som kaldes den
moderne civilisations skikkelse og havde vist én sit ansigt. Et underligt
ansigt, hvor alle faste linier holder paa at forsvinde og man ligesom
ser et nyt komme frem bagved. — — For er al denne opløsen og
udsletten andet end den store smeltningsproces, som altid maa til, for
at livet kan tage nye former?
Margrete Vullum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
