Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Margrete Vullum: Et demokratisk samfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
snart er forbi. — Den bar sprængt skrankerne mellem samfundets
klasser. Det store hav af dem, som besidder 30—40 ctm. til en dags
fornøielse og belæring, overskylled dem, som med lethed kan give
3—4 fr. for det samme, for ikke at tale om de færre, der kan give
25—50 fr. De sidste er hjælpeløst druknet i den store strøm, og
det merkelige er, at disse, som før representered Paris, hvis
livs-fornødenhed det er at være for sig selv, som saa nødigt vil løbes paa
ærmet af alverden, — alligevel ikke kunde holde sig tilbage.
Tiltrækningen var for stor. — Den har rørt ikke blot alle Europas landes,
men alle verdensdeles folk mellem hinanden mer end nogen gang før,
men ikke blot det — netop fordi regjeringerne var saa tilbageholdne
overfor revolutionens mindefest, har den vist, hvor svage disse skranker
er, og hvor sterkt internationalt samkvem og samhold er — om ikke
sterkt nok til at hindre fiendeforhold mellem landene, ialfald sterkt
nok til seig modstand.
Medens de, der sad hjemme, snarest maatte tro, det hele var en
slags kolossal tivolifest paa et lille halvt aar, vil mange, der har været
her længe nok til at komme ud over den første bedøvelse, sikkert have en
vis ængstende fornemmelse ved’ det Frankrig og de fremtidsudsigter,
de har faat se.
Vil saa dette smaaborgerdømme sige, at pengenes magt er biet
forsvindende og arbeidets retfærdige ordning naat? Der er langt til,
og jeg tror, hverken de theoretiske demokrater fra de høiere
samfundslag eller de revolutionære arbeidere lider dette demokrati. Det
er undertiden uhyre svært at gjenkjende sine egne fordringer, naar de
begynder at realiseres. Fra de lykkeligt stillede kan sympatien for
de lidende være forholdsvis let; den er meget vanskeligere overfor
denne masse, der hverken vækker nødens sympati, eller er velhavende
nok til ikke at være præget af strævet.
— — Og dog er dette smaaborgerdømme den begyndende
realisation paa kravet om lighed og retfærdighed. Der tales altid om,
hvorledes troskab mod éns ideer bevises under modgang, det kunde
fuldt saa godt siges, at den skal bevises, naar de virkeliggjøres. Dette
franske demokrati er en god prøve. Prøven stiller sig ganske simpelt,
om man ikke blot vil lade andre komme op, men om man vil finde
sig i — selv at forsvinde i mængden.
Det var et særegent billed, denne udstilling gav; — medens
restauranterne fra Vefour og ned efter havde hver sit publikum, var dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
