Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Michailowsky: Den russiske litteratur - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
I udlandet har man i Dostojewskys verker gjerne villet se
inkarnationen af den russiske sjæl; men dette er en fuldstændig misforstaaelse;
Rusland nævner med stolthed adskillige af denne forfatters verker,
beundrer hans mægtige talent, bøier sig for hans mesterlige analyse,
men erkjender ikke rigtigheden af; at han opfattes som den russiske
folkesjæls repræsentant. Vore reaktionære, og i spidsen for dem
Katkoff, gjorde, hvad de kunde, for at udnytte hans talent i sine
partiformaals tjeneste. Dostojewsky var forresten saare villig og
imødekommende. Men hans demokratiske og socialistiske tendenser førte
ham i en noget anden retning, og han nærmede sig snarere slavofilerne
end de egte reaktionære. Som slavofilerne prædikede han, at Rusland
i sin udvikling maatte gaa sin egen vei, der var en ganske anden end
den, den europæiske civilisation havde gaaet. Og han byggede sine
idéer paa mystisk grund, idet han paastod, at det russiske folk var
udvalgt af Grud, at det var Messias blandt folkene. Men slavofilerne
sang paa den tid sin svanesang, og Dostojewskys theorier kunde ikke
længere opflamme nogen.
Ved siden af ham er der andre forfattere, udmerkede fortattere,
der, paa samme tid som de ikke vil afspærre Rusland fra den
europæiske civilisation, dog arbeider for at frelse det russiske folk for de
grusomme skuffelser, denne har fremkaldt i Vesten.
Vi nævner blandt dem grev Leo Tolstoi, der blandt andet
forsøgt at basere folkeundervisningen i Rusland paa en speciel russisk
basis. I afhandlinger om dette emne, der offentliggjordes i 1862—64
kjæmpede han mod de trøsteløse resultater, hvortil den europæiske
•civilisation var kommet, og som, alt i alt, endte med at udnytte folket
til fordel for de priviligerede klasser; disse artikler blev forresten
saagodtsom aldeles upaaagtede; derimod var russerne begeistrede for
hans fortællinger, romaner og noveller. Hele Tolstois produktion
handler om de priviligerede klassers repræsentanter, der snart føler sig
knuste under vegten af sin stilling, snart føler sig ulykkelige og
misunder den simple bonde hans skjæbne, snart rolig nyder det
behagelige liv, som er dem forbeholdt. Som man ser, er dette netop
svingningerne i forfatterens egen sjæl, saaledes som han forresten ogsaa
skildrer os dem med stor oprigtighed i sine „Bekjendelser". Grev
’Tolstoi troede i begyndelsen, at det var nødvendig at tilegne sig
folkets tro; men han er endt med at skabe sig sin egen tro og at
gaa over til at blive moralist og theolog. Den russiske litteratur har
herved tabt et storslagent forfattertalent og har til gjengjæld kun faaet
<en temmelig inkonsekvent og meget taaget mystiker.
Grev Tolstois litterære virksomhed paa dette sidste omraade er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
