Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Michailowsky: Den russiske litteratur - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
godt kjendt af alle udenlandske læsere. Jeg skal kun tilføie, at
greven har mange disciple, uden at disse dog danner nogen skole, da
alle de, der følger ham, ikke er sammenknyttede ved nogensomhelst
doktrine, men kun følger i mesterens personlige fodspor. De antager
hans lærdomme uden spor af kritik. Om grev Tolstoi, der idag prædiker
vegetarianisme, imorgen vilde forkynde rigelig nydelse af kjød, saa
vilde alle hans disciple blindt følge ham. Slige meningssvingninger
har han forresten ofte nok foretaget. Efterat have tilegnet sig den
bibelske tanke, at mændene skal tjene sit brød i sit ansigts sved, og
at kvinderne skal føde med smerte, foretog greven en propaganda mod
kvindernes undervisning og til ære for mændenes legemlige arbeide,
han gik især tilfelts mod de kvindelige studenter og mod kvindernes
høiere uddannelse. Pludselig forandrer han mening. I
Kreutzersonaten finder Tolstoi, at barnefødsel er imod naturens orden, og at
den stilling, der bedst svarer til kvindens værdighed, er at forblive
gammel jomfru. Der var en tid, da han erklærede sig imod enhver
fattighjælp til tiggere, men dette forhindrede ham ikke fra kort tid
efter at oprette et centralkontor for almisseuddeling. Tolstoisterne
fulgte ham som en tro hjord frem og tilbage i alle disse bevægelser.
Tolstois umaadelige talent er ganske vist tildels aarsagen til denne
mangel paa uafhængighed, men de russiske samfundsforholde gjør
ogsaa sit.
Ifølge vore to store digtere Puschkin og Lermontoff har der
udviklet sig to udprægede retninger inden den russiske poesi. —
Først en poesi, som man har kunnet benævne den borgerlige poesi,
eller rettere den politiske poesi; den har jeg talt om ovenfor; dens
betydeligste repræsentant var Nekrasoff. Dernæst en glad poesi, fuldtud
viet livsglæden, som forkynder kultus af den rene skjønhed og kunsten
for kunstens skyld. Den afdøde Pet havde opnaaet stor virtuositet i
denne genre.
Af digtere af den gamle generation, der endnu lever, kan
Gemt-schujnikoff betragtes som repræsentant for den første retning og
Polon-ski for den anden.
Blandt de digtere, der har banet sig en vei i den sidste tid, er
N ad son, der døde meget ung, ganske vist den populæreste. Man
kunde betragte ham som arvtageren af Nekrasoffs traditioner, hvis det
ikke var for den betagende mildhed i hans melankoli, der mere
nærmer ham til en anden talentfuld digter at den foregaaende generation,
Pleschtschej eff.
For øieblikket er vor poesi paavirket af mysticisme og metafysik.
De mest bekjendte digteres navne er Fofanoff, Minsky, Mereschkowski.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
