Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N. Michailowsky: Den russiske litteratur - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Det er unegtelig allesammen talentfulde mænd, men deres talent er
ikke førsterangs og ikke uafhængigt. Fofanoff viser mere originalitet
end sine kolleger. Han er symbolist eller dekadent, og der er i hans
verker, ja endog i hans personlighed en vis lighed med Paul Verlaine. —
Mereschkowsky vil være symbolist. Han har netop offentliggjort en
bog om tilstande i den nuværende russiske litteratur, hvor han forsøger
theoretisk at begrunde symbolismen, men der er mere god vilje end
logik i hans arbeide. Den unge digters vaklende og ustø tanke vil
ganske vist endnu komme til at forandre farve mange gange. —
Minskys metafysiske og mystiske pessimisme mangler alvor; istedetfor
sand og dyb følelse — søgte og skruede talemaader.
Jeg kunde have nævnet endnu endel mere og mindre talentfulde
digtere. Men i det store og hele taget befinder poesien, som havde
spillet saa stor rolle i Puschkins og Lermontoffs, og dernæst i
Nekra-soffs dage, sig nu for tiden i nedgang. Man læser for det meste de
gamle forfattere opigjen, og blandt de unge — er det altid Nadson,
som har fortrinnet.
De russiske samfundsfor-hold er for tiden temmelig triste.
Reaktionens triumf i 1881 har betydelig desillusioneret os ligeoverfor vore
gamle idealer. Desuden ser det ud, som den foregaaende generations
arbeide er ganske spildt for den nulevende. De aviser, tidsskrifter
og bøger, hvori den russiske sjæl fandt et saa straalende udtryk i den
liberale epoke, er nu forbudte og utilgjængelige for publikum. Den
nulevende generation er blottet for ethvert ideal, den søger ikke engang
efter noget.
Som type paa denne litterære gruppe, nævner jeg Anton
Tsche-koff, en meget talentfuld skribent. Han har skrevet en del noveller
og studier, men hans arbeider er ikke baaret af en sammenhængende
tanke eller af et stort princip. Og naar han forsøger at skrive en
stor roman, lykkes det ikke. Tschekoff har mange efterlignere, der,
ligesom han, ikke samler sin kraft paa et større arbeide, men udstykker
sit talent i smaamynt.
Af de andre romanforfattere har Wladimir Korolenko ganske
vist en stor fremtid for sig. Han forener en sjelden klar og sund
tænkning med en overmaade rig fantasi. Hver ny bog af ham gjør
sensation i Rusland, saavel hans fantastiske fortællinger fra livet i
Yakutsk (Makars drøm), hvor Korolenko har været i landflygtighed i
nogen tid, som hans „skildringer af hungersnøden," der blev
offentliggjorte i et tidsskrift.
Den moderate liberalisme, der som sagt repræsenteres af Viestnilc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
