Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. S. Lilly: Forbrydelsens filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
er udgaaet fra Italien, og som, om den end kanske ikke tæller saa
mange tilhængere, saa ialfald har forstaaet at gjøre saa meget væsen
af sig, at dets paastande nok kan fortjene en nærmere undersøgelse.
Man fortæller os, fortsætter derpaa forf., at vi skal studere
forbrydelsen videnskabelig, og man har ogsaa opfundet en ny videnskab
med dette formaal for øie og har døbt den „kriminologi" eller
„kriminal anthrnpologi". Dens forkyndere har udbredt sine anskuelser
i mangfoldige skrifter, af hvilke de mest instruktive vel er
forhandlingerne ved de tre kongresser for kriminal anthroprologi, der afholdtes
i Rom, Paris og Bryssel, henholdsvis i 1885, 1887 og 1892. — Først
og fremst: hvad er kriminal anthropologi? Professor Hamel, et af
Biysselerkongressens lys, definerer det som studiet af straffevidenskaben
(les sciences pénales) ved den positivistiske methode. Dmitri Drill
fortæller os, at „det er studiet af selve forbryderen i hans meget
afvigende typer, den virkelige og konkrete torbryder, saaledes som livet,
domstolene og fængslet viser ham; han analyseres i overensstemmelse
med rent videnskabelige data, og ved hjælp af alle de exakte methoder,
der anvendes ved studiet af andre naturfænomener". Men hvad er
forbrydelse i den nye videnskab? „Det er umulig for øieblikket",
paastaar Danville, „at bygge sin opfatning af forbrydelse paa hypothesen
om ansvarlighed, dersom man indrømmer, at denne hypothese
forudsætter fri vilje; thi foruden at en slig betragtningsmaade gaar ud fra
et synspunkt, der nærmest er metafysisk og derfor ubrugeligt til
enhver praktisk videnskabelig anvendelse, saa bringer det en ogsaa stadig
i uoverstigelige modsigelser med iagttagelsen af kjendsgjerningerne, der
istedetfor denne uklare og slet definerede frihed, synes at pege paa en
streng determinisme, der mere stemmer overens med
naturvidenskabens almindelige love". I denne lange sætning udtrykker Danville
kun, hvad hele den nye sekt af kriminalanthropologer mener; thi
hvor uenige de end indbyrdes er om mange spørgsmaal, saa enes de
dog alle om at betragte forbrydelse udelukkende som et resultat af
sociale og biologiske faktorer. Den nye videnskab er ubetinget
deterministisk og har ikke megen respekt for, hvad et fremragende
medlem af Brysselerkongressen kalder le soi-rtisant sens moral (den
saakaldte moralske sands). Dens grunder, Signor Lombroso, er vistnok
noget mere end en determinist. Han lærer, at en forbryder hører til en
særegen mennesketype, og at han absolut og uundgaaelig er
prædestineret til forbrydelse fra sin fødsel af; at det gjælder om morderen og
indbrudstyven, som om digteren: nascitur non fit (han fødes, han
blir det ikke) Dette dogme synes dog nu at være gaaet af mode. „Det
synes, som om Lombrosos forbrydertype har levet", sagde en af talerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
