Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. S. Lilly: Forbrydelsens filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
ved Brysselerkongressen. Men det er en troesartikkel blandt
kriminal-anthropologerne, at vi maa betragte delinkventen som „afmennesket"
(idehumaniser!), som abnorm; og derved mener de, at han lider under
en anomali, der gjør ham uskikket til at lempe sig efter
samfundslivet; den almindelige sætning „ingen forbrydelse uden moralsk
ansvarlighed" er uforenelig med videnskabelige kjendsgjerninger. Forbrydelse
i den eneste betydning, som ordet hidtil har havt blandt menneskene,
existerer ikke for kriminalanthropologiens doctores: ildgjerningsmanden
(the malefactor) er i virkeligheden slet ingen forbryder. Han er at
opfatte som en sindslidende, en moralsk invalid, offer for et sygt sind,
for et svagt eller ufuldstændig udstyret legeme, for et hallucinativt eller
epileptisk temperament eller for, hvad Drill kalder „specielle tilfælde
af indflydelse udenfra, enten fra hans lands klima og naturlige
beskaffenhed eller hans sociale omgivelser". Og med begrebet forbrydelse
forsvinder ogsaa begrebet straf. Der er kun to grunde, hvorfor en
psykopath, en moralsk invalid skulde blive fængslet: nemlig for at
beskytte samfundet mod de af hans tendenser, som er farlige eller
ubehagelige, og for at helbrede ham for hans mangelfulde evne til at
lempe sig efter samfundsforholdene (his defective adaptability to the
social environment).
Dette er i grove konturer den nye videnskabs theoretiske
sætninger. Lad os nu se lidt paa dens praktiske anvendelse, først i
studiet af og dernæst i behandlingen af dem, som det endnu er
skik og brug at kalde forbrydere. Som exempel paa en
„videnskabelig" diagnose tager vi følgende bidrag til Archivio di Psichiatria
etc. af en fremragende specialist Sign o r Guido Rossi:
G. C., 38 aar gammel føclt i Turin, skriftstøber af profession; to gange
straffet før; første gang, ti aar gammel, for grusomhed mod faderen. I fængslet
gjorde han to gange forsøg paa selvmord. Har altid lidt af hede i hovedet;
tilbøielig til svimmelhed; havde et alkoholisk anfald og epileptisk fængselsvanvid
(follia carceraria epilettica) — under hvilket han knuste et vindu, fordi han var
strengt straffet ; tænkte i saadanne øieblikke ikke paa muligheden af at blive
straffet igjen; — epileptisk hypokondri. Undersøgelsen af hans fysik gav
følgende lesultater: bleg hud, tyndt, kastanjebrunt haar, rigt. underskjæg, tynd
mustache, blaa iris, lang næse, krogode tænder: fortænderne sterkt udviklede,
sidetænderne ødelagte; svagt fremstaaende ører, skjelende med det, venstre øie,
paralyse af øienbrynene. Meteorologisk følsomhed middels : to eller tre dage
før uveir er han urolig. Lettroende. — — Han vandrer ofte omkring uden
bevidsthed om, hvor lian gaar; af og til kommer der over ham en lyst til at
ødelægge alt, hvad der omgiver ham. Og undertiden gjør han det. Han tror
ikke paa nogen religion. Han sover urolig. Begyndte at like vin i
10-aars-alderen; var glemsom; røgte tobak; var glad i at spille; er en stor slagsbroder;
kan forbryderjargonen. Faderen var 44 aar, da C. S. blev født; moderen 50;
faderen drak meget, men underholdt dog sin kone og var aldrig i fængsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
