Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Clausen (med billede): Karnevallet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Det kommer tilbage med dansende rids
af rækker, som krydses, af masker, de bære,
jeg mindes vor karnevals-nat fra den sære
vinter, da jeg var forelsket i Mis.
Forklædt som en graamunk gav Henning møde.
Og jeg var fanden med buxer røde,
ung af kostume med hanefjærs-hat
ridder Mefisto saa haansk og utøilet,
uldforet kaabe, men sort og glat
min vams, hvor kilerne flammed i fløilet
fanden med slire og snabler paa skoene — •
.sjelden var jeg saa rød og saa troende.
Men Mis, som før var en borgers datter,
var bleven en dame i aar
og bar med kun halvt saa fri en latter
den fornemme pande, det lyse haar.
Hendes skridt er lette og smilet let,
hendes holdning er frank og kjæk.
Men blikket flagrer saa vagt, saa vidt
som en flamme for natvindens træk.
Og mine tanker, som var hende kjære
og drog deres tyste spor,
dem møder hun nu kun i flygtig ære
med fjerne tanker og halve orel. —
» -»f
Y.
Mit djævlehjærte vilde gjennem fløielsvamsen brænde.
Jeg kasted mig i dansen. Det troldskab tog ei ende.
Galant en vifte merked jeg paa min skulder klaske,
og med et kniks, en artighed for „den røde maske!"
en rank og smidig deilighed, kaadest blandt tusende,
med den slags mørke øine, man kalder for knusende,
slog sine arme om mig og dansede mig træt
og svang mig rundt og lo, da jeg tabte min barret;
men skjønt jeg loved hofbal for mit fyrstendømmes
porte-hvis hun antog mine farver, de røde og de sorte —
hun kunde aldrig tro, at en hex befandt sig vel ved
før hanegal at gjæste Mefisto i hans helved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
