Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Clausen (med billede): Karnevallet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
VI.
„Nu har jeg eftersøgt dig i ballets tyve sale;
•du eneste, hos hvem jeg kan tie og kan tale: !
Hvor er du, Mis min hjemvé, min længsel fra i fjor?"
Og midt i kaade ord, medens alle lamper lyser,
■det er mig, som jeg vaagner og staar ensomt og fryser
•og længes ud paa natten i en kold korridor ...
„Lad andre bære kaarde og hanefjærs-barret!
.af stolthed og af spot er jeg saa syg og træt.
Dine øine har violer, Mis, og gjækker din mund,
men verden er forrædersk og tom i bund og grund.
Saa und mig fra dit blik — det blaa, hvorpaa jeg stoler —
i denne februarnat et par fattige violer!"
VII.
Da træffer jeg munken og hører hans spot,
.at Mis har flanet, at Mis liar danset,
har hørt paa hans taler og intet sanset,
men snydt vort munke- og djævlekomplot
■og fulgt i fordægtige pirouetter
■en udpyntet kjoleklædt fyr med lorgnetter.
De sidder — ak Gud hvor forelsket og flot! —
og rødmer i et af de smaa kabinetter
— det sødeste par i den hele stimmel!
{Jeg svor som Mefisto, da Faust for til himmel).
En herre i sort, en dame i blaat!
Og Mis, som er ærbar og fuld af forhindringer,
Mis har fortrolig kastet sin maske . . .
Aa sorg, du minder mig, Mis, din taske,
om Casanovas forbudte erindringer!
VIII.
Med Henning forlod jeg den lede tummel.
Et isnende tøveir! og staden laa skummel.
Vore sko løb fuld af den vaade sne,
vi tænkte paa Mis og vor store vé . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
