Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Den ny-italienske retning i den dramatiske musik - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
gebeter. — Hans musikalske arbeide er raat -og conventionelt, hans
orkesterbehandling plump og ganske forældet, larmende. Om stil
•er der hos ham ikke tale, hans musik bevæger sig mellem den
gamle italienske opera, tilsat med enkelte wagnerske accorder, meget
mere af Bizet, en del fra Verdis senere periode, og operetten.
Teksten til Cavalleria hviler paa et fortrinligt lidet drama af Verga
og har adskillig skyld i stykkets succes — dette være sagt til
publikums ære. Saa vidt er dog menneskene komne, at sjelden et
verk bliver populært udelukkende ved sine sl ette egenskaber.
Indholdet er i korthed følgende:
Turridu, en ung siciliansk bonde har forført Santuzza, men
straks ladet hende i stikken for at begynde et hemmeligt forhold
til Lola, skydsskafferen Alfios hustru. Dreven af ubændig jalousi
røber Santuzza Lolas utroskab for hendes mand. Denne udfordrer
paa siciliansk vis Turridu og dræber ham i tvekamp. Santuzza er
i sin forladthed og dybe fornedrelse en rørende skikkelse, som
Mas-•cagni harf orstaaet at karakterisere paa en vistnok grov, men
temmelig gribende vis.
Paa høiden af sin magt modtoges Mascagni i Tyskland som en
konge, spiste ved eget ærestaffel, medens de tyske musikprofessorer
maatte stuve sig sammen ved det almindelige bord, hans fotografi
udstilledes overalt etc. etc.
Imidlertid synes Mascagni ikke at have forstaaet sin egen succes,
i al fald ikke det ædleste motiv, hvorpaa den tildels støtter sig:
at teksten (trods forvanskninger) er værdfuld og ægte
italiensk karakteristisk.
Mascagni har, som det synes, beruset af sin storhed, følt trang
til at glimre som lærd musiker, har derved altfor klart aabenbaret
sine mangler. Han har paa en ubegribelig maade lagt elsk paa
Erck-mann-Chatrians matte, for musik saa lidet passende, for hans
•sydlige natur saa lidet egnede theaterstykker og ladet disse lemlæste
af et par librettister. Følgen er at saavel „Amico Fritz" som „die
Rantzau" har lidt dræbende nederlag, trods al den forlæggerkapital,
hvoraf de støttedes. Men en ny italiensk stjerne er opstaaet i
Leoncavallo, der i visse maader synes intelligentere og mere
bevidst end Mascagni.
„Bajazzi" behandler lignende motiver som Cavalleria: forføring,
ægteskabsbrud og jalousi. Men medens Alfio stikker Turridu ihjel
bag scenen, dræber Canio de skyldige elskende midt foran publikum.
Det hele serveres med en virkelig raffineret tillavet „sauce piquante"
af omstreifer-romantik og circus-poesi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
