Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Kristelig socialisme - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
;staver, men med flid suge aanden, saften, ætheren ud af alle
evangeliets blomster.
Jesus fremstiller sig som sine fattigste brødres ligemand. Ved
■dommen paa den yderste dag kjender lian kun dette ene spørgsmaal:
Har I givet de hungrige at æde og de tørstige at drikke, har I givet
klæder til de nøgne og hus til de hjemløse, liar I pleiet de syge og
besøgt fangerne? Den, som ikke liar gjort det, han har ikke tjent
ham og hører til i den evige ild, som er beredt djævelen og hans
engle. Dermed er standpunktet for alt kristeligt folkearbeide givet.
Vi maa lære at betragte alt under de hungriges synsvinkel. Derfra
har vi at bedømme vort eget liv og vort samfundslags vanetilværelse
og retspleie og statsforvaltning og folkets aandsliv. Vi maa være
mistroiske ligeoverfor alt, der tilslut ikke ogsaa tjener og nytter de
fattigste. Saaledes finder vi midlet mod at synke hen i æsthetik og
kontemplation, og derved blir vi istand til at beseire formalisme og
slendrian.
Fra Jesu standpunkt vil vi betragte eiendommen. Jesus er af
ethiske grunde en radikal modstander af .kapitalophobning: „I skulle ikke
samle Eder skatte her paa jorden!" Antimammom isme er karakteristisk
for hele Jesu tænkning: „I kan ikke tjene baade Gud og Mammon."
Her maa man hade eller elske. Det vil for det øvre samfundslag
være prøven, om det endnu vil kjende Jesus. Intet hjerte, som vil
blive saligt, maa hænge ved eiendommen. Penge skal ikke være
menneskenes værdimaaler. Hvad hjalp det mennesket, om det (som
Rot-schild) vandt hele verden og dog tog skade paa sin sjæl? Jesus er
ingen kommunist, han tænker ikke paa at skille Galilæas fiskere ved
deres baade og huse; han kjæmper kun imod overmaal af eiendom, og
han lærer, at al eiendom kommer fra Gud og er kun overladt
menneskene til forvaltning. Vi er ikke berettigede til at gjøre med
eiendommen, hvad vi vil, men er bundne ved sedelige love. En kristelig
tænkemaade maa af sig selv omsmelte det romerske eiendomsbegreb.
Jesus vil forminske nød, lidelse, synd. Dertil bruger han
mirakler og almisse. Vore midler maa blive andre end hans, men maalet
maa forblive det samme. Det er kristendommens uafviselige maal her
paa jorden. Jorden skal gjennemvarmes med himmelvarme, den ene
elendighed skal overvindes efter den anden. Hoveriet er falden, de
blindes og spedalskes lod er bleven bedre; men opgaverne er endnu
taarnhøie: den hjælpeløse armod, arbeidsløsheden maa forsvinde. Jeg
er overbevist om, at Jesus i vore dage vilde have mindre med blinde
end med arbeidsløse at gjøre. At arbeidsløshedens problem neppe er
lettere at løse end blindhedens, kan saa være; men hvad det kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
