Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Kristelig socialisme - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
ved vilde man kun aflede theologernes interesse fra det punkt, som
det for øieblikket netop kommer an paa.
Men om nu ikke alting hverken i det ydre eller maaske heller
ikke i det indre i kirken er efter ønske, saa vilde det dog være en
utilgivelig feil, om man derfor ved betragtningen af vort folks fremtid
vilde lade den geistlige stand ude af betragtning. Af de fire
fakulteter ved universitetet har medicinere og lærere mindre foranledning til
at indtage et bestemt standpunkt ligeoverfor det sociale spørgsmaal.
Men ganske anderledes stiller sagen sig for theologer og jurister.
Deres livsverk rystes ved det jordskjælv, som ruller gjennem vort
folkeliv. De maa sent eller tidlig bekjende farve, om de er
kapitalistvenner eller ikke; og vistnok vil i almindelighed presten blive nødt til
at indtage en stilling før juristen.
En prest, hvis menighed for halvdelen eller to trediedeles
vedkommende bestaar af socialdemokrater, kan i længden ikke vedblive at
være indifferent. En gang vil folket spørge ham, hvorledes den
korsfæstede stillede sig ligeoverfor arbeiderudsugelse og nød. Og dersom
han ikke svarer, saa vil de ikke give ham fred, før han finder et svar.
Dette svar behøver ikke strax at lo/e et nyt samfundssystem, men det
maa vidne om den faste vilje til at hjælpe armoden. Et sligt dilemma
maa komme for den geistlige. Jeg begriber ikke dem, som tror, at
den geistlige kan forblive uforandret midt i udviklingens flom.
Dersom han intet vilde lære i en stor tid, ja saa maatte man brj^de
staven over ham, men ikke over kristendommen. Kristendommen vilde
da trives omkring, ved siden af og under kirkerne. Dog har vi den
faste forvisning, at geistligheden, især den protestantiske, snart vil
finde sin nye opgave. Hvilken er denne prestens nye opgave? Skal
han blive folkelærer i nationaløkonomi? Nei, det skal han ikke, og det
kan han i de fleste tilfælde heller ikke være. Men han skal være
en Guds profet for sin kreds, en mand, der virkelig tror paa den:
Jesus, som prædikede evangeliet for de fattige. For daglønnerne,
stenbryderne og smaabønderne, for skomagerne, væverne, metalarbeiderne,
opvarterne, for tjenestefolkene, sypigerne, — for hele denne hær,
der er afhængig og har det trangt, for alle, som ikke besidder „ager og
fæ, hus og gaard, guld og gods", — for alle disse skal han leve saaledes,,
som Jesus levede for Galilæas fiskere, toldere og smaabønder. Han maa
kjende disse folks interesser ogsaa naar de er gruppeinteresser,
klasseinteresser, og han maa sammen med dem tænke over veie til
bedre-forhold. Kun med dette for øie forlanger vi af den geistlige et vist
studium af nationaløkonomisk og socialdemokratisk litteratur.
Forholdene er nu blevne saa komplicerede, at den geistlige uden den slags.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
