Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rec: Kristiania teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
ham at sprede enkelte glimt af lune over figuren, der ellers gjorde et haardt,
tilspidset, overanstrengt indtiyk. — Hovedinteressen ved stykkets opførelse
knyttede sig til Schanches overtagelse af titelrollen. Efter manges opfatning har
denne skuespillers kunstneriske opdragelse været lidt forsømt, lian liar væsentlig
været benyttet til mere eller mindre forlorne farcebaroner. Om han r.u, paa et.
saapas fremskredent stadium af sin udvikling, kan indhente, hvad der fattes, og
navnlig udbedre sin noget fordærvede diktion, er et spørgsmaal, om hvis
lykkelige løsning er. ydelse som lians Erasmus gir adskilligt haab. Den var fint
og klogt opfattet og ikke lidet gjennemført. Stykkevis gled den ud i det
schab-lonagt’ge, diktionen var ikke altid lige behersket og sikker, men alt i alt havde
Schanche vidst at iføre den ærgjerrige pedant kjød og blod. Hans standshovmod,
hans trættekjærlied, hans distraite opgaaen i sit kald, hans retskafne
vedhæn-gen ved det, der for liam repræsenterer det ypperste i livet, kom udmerket til
sin ret. Navnlig vidste kunstneren at gi den kamp, valget mellem filosofien og
hans fæstemø bereder ham, et mere end almindeligt illusorisk præg at’ virkelighed.
Man forstod, at denne lærde herre ogsaa var et menneske med menneskelige
følelser, med evne til at lide; man fik ham nærmere ind paa sig, lian blev
forstaaelig og øiebliksvis næsten sympathisk — det tragiske moment i Erasmus’
skjebne betonedes og bidrog i væsentlig grad til at fyldiggjøre virkninge i.
— Efter Erasmus var det ikke uden nysgjerrighed, man mødte lir. Schanche
i lians næste rolle, den omvendte levemand, hr. v. Keller, i Sudermanns:
„Hjemmet". Denne korrekte og smaastilede borgerærgjerrighed, der liar pakket
sine „glade" ungkarserindringer ned for at kunne bevæge sig bekvemmere
opover „konsistoriets" rangstige, en mand med godt hoved og megen naturlig
feiglied, hører til de morsommere sociale typer, blandt det ikke særlig
interessante forraad, den yngre tyske litteratur hidtil liar bragt os. — Ogsaa her var
Schanches opfatning intelligent, men lidt snever. Han kunde uden skade
til-staaet sin bureauchef lidt større bevægelighed, nuanseret ham lidt livligere, gjort
ham saa sikker paa sin sociale grundmurethed, at et hurtigt smil en sjelden
gang, uden at betyde noget særligt, dog kunde kaste et streiflys over hans
tidligere „oplevelser". Hr. v. Keller blev lidt for departemental afmaalt, lian sa
sine repliker med en ostentativ høitidelighed, der ofte virkede overflødig
understreget, virkede mere end tilstrækkelig unaturlig. Her og d r syntes et latinsk
docerende tonefald fra „Erasmus Montanus" at ha forvildet sig ind i diktionen.
— Virkede end bureauchefen saaledes lidt ufri, lidt for vel eftergjort, saa var den
alligevel ikke farveløs, eller upersonlig; alt i alt var den en ■respektabel ydelse.
— „Hjemmet" liar de fleste steder opnaaet en ret anselig succes; efter de
forskjellige udtalelser andetstedsfra at dømme, synes det, som om den sceniske
effekt hos os har været adskillig spagere end ellers. Skylden turde maaske
være at søge i den udførelse, der blev enkelte roller tildel. Den taknemmelige
opgave, der er stillet indehaveren af pr es ten, løstes af hr. Reimers med en
vis monoton interesseløshed, der betydelig forringede virkningen af flere
hovedscener. Naar undtages frøken Reimers, der gav en brilliant tante Eränzchen,
virkede heller ikke nogen af bifigurerne særlig opmuntrende. En af de større
partier, Gundersens oberst, fik en udførelse, der vistnok manglede lidt af den
foreskrevne militære herskesyge, men til gjengjæld eiede en menneskelig
vederheftighed, som hævede den over det jevnt dygtiges niveau. — Den store
virtuosrolle, hvorom alt det øvrige grupperer sig, den hjemvendte sangerinde, var
tildelt frøken Mej lænd er, der lier fik en ny anledning til at lægge sine
muligheder for dagen. Hun medbragte ikke faa betingelser. Hun har bl. a. i høi
grad de ydre fortrin, Magda maa være i besiddelse af. Hun tog sig glimrende
ud, hun førte sig med overlegen sikkerhed, hun vidste udmerket at træffe den
feterede kunstnerindes feiende væsen. Hun opfyldte ogsaa endel af de øvrige
fordringer. Den store og nedslaaende mangel var det ringe forraad af naturligt
lune, dette lune, der gir Magdas skikkelse en ikke liden del af dens tiltrækning.
Det viste sig ved alle leiligheder, skarpest og mest skjærende i frøkenens latter,
der var haard og tør og virkede nærmest ubehagelig. — Kom Magdas
elskværdige sider ikke til sin ret. saa vidste frøken Mejlænder derimod i andre
henseender at la hende ske fyldest. Hun haanede bureauchefen med sand
virtuositet, hendes kulde var isnende troværdig, hendes mønstren af den
forhenværende elsker overlegen og infam — og da lidenskaben pludselig under alt
dette bryder frem, da hendes liad gir sig luft, er der en blind og brutal vold-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
