Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: En tak til herr Collin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En tak til herr Collin.
Om „dekadente Digtere og Kritikere" har man nu disputeret
i aviserne saa længe, at vi burde vide besked i sagen. Hvad er
dekadence for noget; hvori skiller den sig fra andre retninger;
hvilke er dens aarsager osv. Men skjønt disputatsens præses,
Collin, er universitetsdocent i europæisk litteratur og altsaa skulde
repræsentere en vis sagkyndighed, er vi om disse ting, neppe klogere
end forhen.
I sine femten artikler gjorde herr Collin, om jeg mindes ret,
intet egentligt forsøg paa en begrebsbestemmelse, talte i runde
udtryk om sygdom, om pessimisme, om livstræthed, om raffineret
livsnydelse, om sans for det nøgne m. m.; men saadant har før været
sagt om andre retninger, om naturalismen, om realismen, om
strømninger inden romantiken osv.; egentlig synes borgerligheden det
samme om al kunst, før den har vænnet sig til den. Det særegne
for den enkelte retning rammes ikke ved saa almindelige ord.
Overhoved udmærker Collins sagkyndigheds ræsonnement sig
ved overflødig almindelighed. Af litterære inddelinger havde han
bare en. Litteraturen var tvende slags, nemlig: sund litteratur og
syg litteratur. Sund var den, som forkyndte engelsk
udviklings-moral; syg var den, som ikke forkyndte engelsk udviklingsmoral.
Men syg litteratur og dekadent litteratur var eins bier. Dekadenter
blev altsaa paa en slump alle de, som ikke sad inde med den rette
evangelisk-spencerske moralopfatning.
Det var da rimeligt, at næsten hele verdenslitteraturen blev
dekadent. Rigtig brugbare blev vist egentlig bare Bjørnson, George
Eliot og et par til; der negtedes sundhedsattest endog til
optimisten Goethe.
Mere concis var en anden forklaring, som blev fremholdt:
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
