Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Benjamin Constant: Adolphe - II - Andreas Urbye: Folkejustits i Ober-Bayern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
lacl os være vidende om, at de ikke vil føre til noget." „Soyons
,ardents et sceptiques." Det sidste var uden tvil Benjamin Constant:
ardent et sceptique. Og den evige søgen, man møder hos Constant,
dette, at alt hvad han eftertragter, lettelig blir ham værdiløst, naar
han har naaet sit maal, det er for Barrés den store
verdensklogskab, der sætter selve livsnydelsen i det at attraa. Nu — i
hvor høi grad Constant selv var sig denne klogskab bevidst, hvor
meget han nød sin egen søgen — skal jeg ikke forsøge at trænge
nærmere ind i. Forsaavidt har Barrés ret, at en mere konsekvent
søgende mand end Constant er vanskelig at paavise. Han attraaede
stadig nye erobringer, hans aand krævede stadig nye seire. Og
intet bragte ham i den grad til at udfolde sit talent, som naar
han mødte alvorlig modstand. I kjærlighed og i politik —
overalt — var det denne modstand, der ildnede ham -— undertiden i
den grad, at den kloge mand gjorde dumheder. „Jeg elsker," sier
Barrés, „i det øiblik madame de Récamier vægrer sig,
fortvilelsen, det lysende vanvid hos denne „homme de désir," der aldrig
elskede andre end sig selv, men som „la contrariété rendait fou."
Det mest interessante i en interessant mands liv er hans
forhold til kvinderne. Det fyldigste indtryk af Benjamin Constants
erotiske følelsesliv faar man i „Adolphe".
Hjalmar Christensen.
(Fortsættes).
Folkejustits i Ober-Bayern.1)
Den 21de og 22de mars 1894 behandledes i München en straffesag,
der kaster lys over ældgamle sedvaner og institutioner i det
bayerske folkeliv og henleder opmerksomheden paa forhold, som man vel
kunde vente at træffe paa aarhundreder tilbage, men som vækker ens
høieste forbauselse midt i et civiliseret land mod slutten af det 19de
aarhundrede. Straffesagen var rettet mod en deltager i en saakaldt
*) Litteratur: Grims Wörterbuch IY. II. 81. — Schmeller: Bayrisches
Wörterbuch I 1033, II, 851. — Bavaria, Landes- und Yolkskunde des
Kønig-reiches Bayern I p. 420, hvor artiklen om Haberfeldtreiben er skrevet af
Lent-ner og Felix Dahn. I „Freie Bühnes" januarhefte findes en opsats af Oskar
Panizza: Die Haberfeldtreiben im bayrischen Gebirge. Videre er i C. Kern
„Die Haberfeldtreiben" en fremstilling af haberfeldtreiben indflettet i en
bondefortælling.
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
