- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
147

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Urbye: Folkejustits i Ober-Bayern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147

(Untersberg) ved sine „retsmøder" som den, efter hvis opdrag retten
holdes. Han fingeres at være tilstede og ved retsmødets slutning
opfordres han til at underskrive protokollen. Paa trediveaarskrigen tid
og i de nærmest følgende aar skal denne eiendommelige institution
særlig havde været i livlig virksomhed, saavel i tilfælde, hvor
existerende love ikke haandhævedes, som hvor straffebestemmelser
manglede; i mangel af andre midler greb man til en forfølgning, som
bestod i at brændemerke offentlig som skyldig den, der allerede af den
almindelige mening var betegnet som saadan. 1 graverende tilfælde,
særlig ved aager beskadigede man ogsaa hans gods. Jo sterkere
statsmagten blev. jo flere omraader den omspændte, desto mindre brug
blev der imidlertid for denne institution, desto mindre dens berettigelse.
Den blev derfor gjenstand for autoriteternes uvilje, og særlig dette
aarhundrede viser en stadig kamp mellem statsmagterne og habererne,
en kamp, hvori alle midler har været forsøgt, og i hvilken dog ikke
habererne har trukket det korteste straa. Paa grund af det store
sammenhold, som hersker mellem habererne indbyrdes, og den
ubrødelige hemmelighedsfuldhed og taushed, de altid iagttager om, hvem
der er medlemmer af forbundet, har det kun meget sjelden lykkedes at
kunne rette straffeforfølgningen mod nogen enkelt. En forordning af
6/2 1828 aabnede derfor anledning til at straffe med bødestraffe de
kommuner, hvor liaberfeldtreiben fandt sted. Denne forordning
hævedes ir/4 1833, men gjenindførtes allerede 31/2 1834 i de kommuner,
hvor haberfeldtreiben ledede „til excesser af en eller anden slags".
Den sees anvendt saa sent som 1851; men man har exempler paa,
at disse bøder er tilstillede kommunekassen af haberernes fælleskasse,
■strax de er blevne ilagte, saa denne udvej at søge institutionen hemmet
ad kommunal vej viste sig frugtesløs. Videre har man forsøgt ved
indkvartering af soldater at hindre haberfeldtreiben (saaledes 1834);
men trods alle forholdsregler har institutionen holdt sig, og i
„Bava-ria" udtales ogsaa, at man neppe ved nogenslags politiforholdsregler
kan hindre denne retsudøvelse, „hvori under enhver omstændighed en
sedelig tendens i folket aabenbarer sig, om end i raa skikkelse og
med utilladelig egenmægtighed."

Den ovenfor omtalte store hemmelighedsfuldhed, som habererne
iagttager, gjør det vanskeligt at, udtale sig med absolut sikkerhed om
forbundets organisation og regler. Den følgende fremstilling støtter
sig til verker, hvis foifatteres navne borger for oplysningernes
paalidelighed, delvis ogsaa til, hvad jeg selv erfarede under den før
omtalte proces. -)

-) Som kilder er væsentlig benyttede de -3 førstnævnte verker* i anm. x) og
den lios Panizza meddelte protokol fra en liaberfeldtreiben i 1892 ve 1 Tögernsee.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free