Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Urbye: Folkejustits i Ober-Bayern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15’)
hvis deres indhold er rigtigt, er vedkommende dømt i folkemeningen;
de er hidende, drøje, ofte vittige; de er letlærte, kommer paa hver
mands tunge og bliver kort sagt den hævdvundne karakteristik af
vedkommende. De hænger ved ham hele livet igjennem; han tror at
høre dem i folks tale; han føler deres braad i folks smil. Mod disse
anklager gi ves intet forsvar, mod disse domme ingen anke. Habererne
efterlader altid en del exemplarer blandt publikum for at lette
uden-adlæringen. Efter hvert vers spørger forelæseren habererne: „Ja, er
det sandt?", hvortil habererne med en mund svarer: „ja det er sandt"
(„Ja, is døs wahr?" „Ja wahr iss!"). Paa forelæserens opfordring
følger efter hvert vers en lignende støi som i begyndelsen, dog noget
kortvarigere. At oversætte disse vers, der er skrevne paa
oberbay-ersk dialekt, vilde foruden vanskeligheden i sproget og uoversættelige
ordspil og vendinger af den grund være umuligt, at de i regelen er
saa uanstændige, at de neppe straffrit kunde trykkes udenfor
fagskrifter. Den kraftige drøihed i originalen vilde rent falde bort og’ kun
det uanstændige blive tilbage. I Panizzas afhandling er en del af dem
aftrykte i dialektsproget. Betegnende for dens indhold er, at under
den føromtalte proces blev forhandlingen ført for lukkede døre, da
versene forelæstes, og man er i saa henseende ikke snerpede hernede.
Naar forelæsningen af samtlige vers er tilende, sluttes „das
Treiben" med nogle faa ord af forelæseren, hvor nye treiben bebudes, en
spøgefuld tale rettes til dem, som har forarbejdet de larmende
instrumenter, og til ølleverandøren3) og hvori tilslut erkebiskoppen af
München bedes om den apostoliske velsignelse4).
Forelæserens tale ender altid med denne ytring:
„Schnei5) müssenaH) jatz wida7) an Untaschberg zua" hvilket
ogsaa tyder paa, at habererne betragter sig som Karl den stores
sendebud eller ledsagere, der maa vende tilbage til hans borg.
Det hele slutter saa med en finale, der i retning af støi søger
at overgaa alt hidtil præsteret. Efter denne hører man en fløiten fra
formanden, og pludselig er habererne som blæste bort, og alt hviler i
fuldstændig stilhed.
For at overdøve forelæserens stemme er det sedvanligt at ringe
med kirkeklokkerne, hvortil de katolske præster, hvis liv ikke sjelden
3) Under das Treiben tømmes et fad øl.
4) Disse exempler er hentet fra den hos Panizza meddelte protokol.
Antagelig er slutningen ved de forskjellige treiben omtrent ens.
5) schnell.
(’) miissen wir.
7) wieder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
