Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Urbye: Folkejustits i Ober-Bayern
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
revses i versene, kanske ofte kan have særlig foranledning.
Habe-rerne pleier derfor at tilkile nøglehullet til klokketaarnets dør eller
bolte denne, forat man ikke skal kunne komme ti’ klokkerebet.
For skade, voldt ved haberfeldtreiben, har harbererne i mange
tilfælde ydet rigelig erstatning. De forlanger alene, at man ikke skal
søge at hindre dem i deres foretagende.
Efter denne fremstilling af institutionen skal kortest muligt
fortælles gangen i den proces, som omtaltes først i denne artikel.
I oktober 1893 gik omkring den lille by Miesbach rygter om, at
en stor haberfeldtreiben skulde finde sted. Egnens foged havde i den
anledning koncentreret hele egnens politistyrke, 17 gendarmer, i
Miesbach. Man troede særlig, at det skulde gaa løs den 7 oktober, men
om aftenen var alt roligt, og fogden følte sig allerede beroliget for
den nats vedkommende. Saa faar han melding, at nøglehullet i
kirketaarnet var tilkilet, og da forstod han, at det alligevel skulde gaa for
sig. Han sammenkaldte sine 17 gendarmer og holdt en kort
opmun-tringstale til dem, der er meget betegnende for, hvorledes hadet til
franskmændene er gaaet tyskerne i blodet. Han sagde nemlig: de
maatte vistnok gjøre brug af sine skydevaaben, men de maatte betænke,
at de ikke havde med landsfiender, ikke med franskmænd at
gjøre, men med landsmænd, der alene i letsindighed og trodsighed
satte sig op mod øvrigheden. Derfor skulde de etc.
Endnu vidste man ikke, hvor das Treiben skulde gaa for sig,
men pludselig høres skud fra en nærliggende høide, hvor man ogsaa saa
lygter bevæge sig frem og tilbage og der forstod man da, var haberernes
samlingsplads. Pladsen var godt valgt; alene ad en meget steil skraaning,
der i den mørke nat var vanskelig at klatre opad, kunde den
angribes fra Miesbach. Derimod laa den ligeover byen, saa man i byen kunde
høre, hvad der blev sagt. Kilerne i klokketaarnets dør var imidlertid
blevet fjernede, og klokkerne begjmdte strax at ringe. I spidsen for
<le 17 ilede fogden med revolveren i haanden mod den nævnte steile
skraaning og i forbigaaende saa han det halve Miesbach paa benene, saa
han forstod, at befolkningen nok havde vidst om det og ikke havde
gaaet til sengs. Kommet omtrent en trediedel op ad skraaningen, hører
han et tordnende „tilbage". „Selv tilbage i lovens navn" raaber han.
Han saa da et skud blive affyret og efter glimtet at dømme, var det
affyret lige mod ham. Han affyrede nu sin revolver i den retning,,
hvor han havde seet glimtet, og nu begyndte en livlig skydning mellem
laaber.ern.es forpostkjede og gendarmerne, hvorunder en gendarm blev
skudt i lund-erlivet, saa han laa syg i over 3 maaneder, og vistnok fiere
haberer blev saarede. Efter møisommelig klatring og under stadig ild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
