- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Femte aargang. 1894 /
152

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Urbye: Folkejustits i Ober-Bayern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152

naaede endelig fogden og gendarmerne plateauets høide, og de saa da.
2 store flokke haberer bevæge sig mod skoven og hørte raabene „Amerika"
og „Australien". De ransagede derefter den mark, hvor das Treiben
havde fundet sted, men en gammel hat var det væsentligste udbytte.
At foretage arrestationer var ikke at tænke paa; dertil var situationen
for kritisk. Af habererne, der var sværtede i ansigtet, var ingen kjendte.
Der udspredte sig strax det rygte, at flere haberer var saarede, og nu
gjaldt det at finde disse. Det sagdes, at en var bragt til Tyrol og en til en
nabobygd; ingen af disse fandt man, men endelig opdagedes, at en
bondegut den nat havde faaet et skud i benet og en gendarm blev da sendt
til ham. Da gendarmem, som var seet i længere afstaud, kom, laa
han paa gulvet og sorterede æbler, sandsynligvis i den hensigt, at
gendarmen ikke skulde opdage, at han var saaret; han kunde nemlig
ikke staa paa benet. Gendarmen, der vidste om saaret, lod sig ikke
narre, men spurgte, hvorledes han ’var saaret. Jo, han var blevet
skudt af habererne, da han var kommet deres forposter for nær. Da
han arresteredes, sagde han: Jeg skulde ønske, jeg var skudt ihjel.
Mod denne syndebuk rettede da anklagemyndigheden hele sin magt,
og en vidløftig undersøgelse blev indledet. Betegnende er det, at
ixag-tet over 200 haberer havde været tilstede, uagtet henimod 100 vidner
afhørtes og edfæstedes allerede under forundersøgelsen, lykkedes det ikke at
skaffe afgjørende bevis imod sigtede, end mindre at opdage nogen
anden, der kunde sigtes for delagtighed. Her skal ikke gaaes ind paa
de forskjellige indicier, der talte for og imod anklagedes skyld; efter
en todages forhandling og efter en glimrende forsvarstale blev
anklagede frifunden. Retten bestod af 5 juridiske dommere. Af
statsadvokaten var foreslaaet en straf af 2 aar og 6 maaneders fængsel.

Det var interessant under denne forhandling at betragte publikum;
det var ikke det sedvanlige publikum, der i München fylder
tilhørerpladsen. Det var solbrændte vejrhaarde ansigter, fjeldbønder i korte,
tykke jakker med sølvknapper, hatte xned vajende aai-lianefjær —
beboere af haberfelddistriktet, som var komne til byen for at se,
hvorledes det gik, dette angreb paa deres kjære institution. Under
vidneførselen saa jeg dem ofte veksle blikke og smaa lune smil, som de
vilde sige: vilde vi tale, skulde Dere faa høre noget axidet.

Tilslut et par ord om institutionens berettigelse.

Ved afgjøreisen heraf maa det efter min mening først komme
i betragtning, at den maade, hvorpaa habererne øver sin censur, maa
bekjendes at være forkastelig. Den slags forsamlinger, som har til
hensigt ved midnatstid at volde en med al nattefred og god orden
:stridende larm og spektakel, og sotn ikke betænker sig paa at skyde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:34:34 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1894/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free