Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Østrup: Orientalsk poesi og dens forhold til den europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
digtning i fuld blomst; ligesom i Hellas er det heroiske epos det først
fremtrædende, og F ir du si, forfatteren af den imposante „Shahnanrek",
hvor hele Persiens sagnhistorie er fortalt, overstraaler de senere med
samme glans som Homer de efterfølgende græske digtere. Og
ligesom vi her gjenfinder de gamle, kjendte kategorier ser vi ogsaa
tankerne komme frem i udtryk, der næsten stemmer med de os tilvante;
thi skjønt Persien ikke blot i politisk, men ogsaa i kulturhistorisk
henseende en tid lang blev arabernes vasal, og skjønt Islams indførelse
satte dybe spor overalt, kunde folkets indoeuropæiske grundkarakter
ikke udslettes, og særlig blev poesien et af de tilflugtssteder, hvor de
gamle anskuelser og alt det egte nationale fandt det bedste ly. Og
at digterne til dels selv har været sig denne deres stilling som
nationalitetens forkjæmpere klart bevidst, sees ogsaa af rent ydre forhold.
Saaledes viser Firdusi i sit store digt en tydelig stræben efter saavidt
muligt at trænge den store masse arabiske ord, som med religionen
var komne ind i folket, tilbage igjen, og atter kalder gloserne fra det
gamle sprog, det saakaldte Pehlewi, tillive paa samtidens tunge.
For os har denne nationale kamp i poesien kun for saa vidt
interesse, som derved det specielt persiske er blevet bedre bevaret og
derved hele litteraturen stillet os nærmere, end tilfældet vilde være,
saafremt den arabiske indvirkning havde faaet endnu større overhaand.
Vi vilde da ogsaa faa at se, at den persiske poesi har øvet større
indflydelse paa den europæiske end den arabiske, og naturligvis særlig
de dele af den, som er mindst islamitiske. Her finder vi næsten alle
krav opfyldte, som europæerne kunde stille til en fuldstændig litteratur.
I stedet for de arabiske slegtsagaer, som trods al imponerende kraft
lidßr af samme ensformighed, som de tilsvarende islandske, byder
Firdusi os poesirige rækker af sagn, hvor digtningen ofte har bygget
dristige broer over hullerne i virkelighedsskildringerne, og paa
religionens omraade faar vi her i stedet for de stringente, dogmatiske
forklaringer af koranen, fantasifulde reflektioner af pantheistisk indhold,
som oftest indklædte i allegoriens brogede klædebon.
Der er kun en væsentlig mangel, som møder øiet straks ved et
overblik over den persiske litteratur. Der er intet drama; ligesom hos
de semitiske folk er denne digtart fuldstændig \idyrket i den klassiske
litteratur. Dog kan det i parenthes bemerkes, at der gives et sted
udenfor den egentlige digtnings omraade, hvor en spire til dramatisk
kunst har været og endnu er pleiet hos perserne. Det har fra
gammel tid været skik til minde om de to shiitiske martyrer Hassan og
Husajn at feire deres aarlige festdag med en theatralsk gjengivelse af
deres livs historie, altsaa et fuldstændigt sidestykke til passionsskue-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
