Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Østrup: Orientalsk poesi og dens forhold til den europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
særlig havde Joseph v. Hammer i sin oversættelse af Håfis overholdt
dette meget strengt, og begreberne ghasele og kaside var derfor
meget „geläufige" i samtidens dannede kredse. Da disse former oftere
i den følgende periode, særlig hos Piaten, kommer frem og naar en
betydningsfuld, om end noget omstridt stilling i den moderne metrik,
vil et par bemerkninger om deres oprindelse og væsen maaske ikke
var overflødige.
Ved en ghasele forstaaes efter de arabiske metrikeres definition
et kort digt af erotisk indhold, som kan bestaa af indtil fem eller syv
vers. I formel henseende overholdes den regel, at de to første
halvvers rimjr indbyrdes, og det samme rim gjentages da i alle de lige af
de følgende halvvers, hvorimod de ulige intet rim har; rimene dannes
hyppigst ved vekslende ord med samme endestavelse, undertiden ved
gjentagelse af det samme ord eller endog flere efter hinanden, og det
er særlig i denne sidste og naturligvis vanskeligste form, at ghaselen
blev adopteret i Europa, navnlig af Rückert og Piaten.
Forskjellen mellem en kaside og en ghasele er efter den oprindelige
definition rent kvantitativ. Alle digte, som har over syv vers, og som
altsaa ikke er ghaseler, regnes af araberne for kasider. Men i
realiteten kan der tillige i reglen opstilles en forskjel med hensyn til
indholdet; det følger jo nemlig af sig selv, at medens ghaselen paa
grund af sin korthed var indskrænket til at tolke en enkelt stemning,
i almindelighed af erotisk farve, blev kasidens omraade langt videre.
Alle krigssange, dødsklager, lovprisninger eller satiriske angreb fik
derfor deres naturlige udtryk i kasiden. I formel henseende gjælder
for denne den samme regel som ved ghaselen, de to første halvvers
rimer, og samme rim bevares i hvert af de følgende lige halvvers.
Man ser heraf, at der stilles store fordringer til sprogets rigdom, og
der gives vel heller neppe noget andet sprog i verden end netop
arabisk, hvor digterne uden overdrevne vanskelighede]- ser sig istand
til at fortsætte med det samme rim stadig væk i digte med indtil over
hundrede vers.
I æstetisk henseende har denne eiendommelige metriske fonn
baade sine feil og sine fortrin, hvoraf de sidste særlig viser sig i
ghaselen, medens kasiden mere lader de uheldige sider træde frem.
I det korte digt opnaar man nemlig ved det stadig tilbagevendende
rimord en kraftig præcisering af, hvad der er det centrale i den
stemning, som bærer digtet, da det i almindelighed er indrettet saaledes,
at selve det eller de ord, som rimer, netop udgjør kjernen i hele
digtet, og den stadige gjentagelse bidrager ligesom til at indpræge dette
endnu dybere. Men derimod ved det længere digt, som selvfølgelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
