Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Hertzka: Freiland - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187.
paalagt skat er under enhver omstændighed dog en uretfærdighed;
thi den skat, der frembringer disse kapitaler, vil i lige høi grad
ramme alle producenter; men alle producenter har ikke i samme
grad brug for kapitaler; det kan hænde, at en, som arbeider meget,
og som følgelig betaler meget skat, og saaledes bidrager meget
til samfundskapitalen, kun har brug for en meget beskeden eller
slet ingen kapital, medens hans nabo, som arbeider lidet, og
følgelig betaler lidet og bidrager lidet til massen gjør krav paa meget
kapital." Denne indvending beror ligesom den første kun paa en meget
overfladisk betragtning af sagen. Der, hvor arbeidskræfternes fri udøvelse
ikke hæmmes af nogen hindring, der hvor enhver har adgang til
alles arbeidsmidler — hvad der i videste udstrækning vil være
tilfældet i Freilancl — der blir ogsaa enhver arbeider delagtig i
fordelene ved en hvilkensomhelst kapitalanbringelse selv udenfor hans
egen arbeidssfære. Lad os f. ex. tænke os, at jeg er jordbruger,
og at den bedrift, jeg yder min arbeidskraft, i et givet øieblik ikke
har brug for kapital. Jeg yder ikke destomindre, saavelsom mine
kolleger i agerbruget, et ligesaa stort bidrag til samfundskapitalen,
som arbeiderne i det nærliggende væveri, der til forbedring af
sin bedrift anvender ikke blot sine egne, men ogsaa vore sparepenge
Den naturlige konsekvens af væveindustriens forbedring, er, at
lønnen i den arbeidsgren stiger, hvoraf da atter følger, enten at
der tilflyder væverierne flere arbeidskræfter, eller at prisen paa
spinderivarer falder, indtil den forøgede produktion af disse varer
ogsaa blir til jordbrugernes fordel og det nøiagtig i samme grad
som til vævernes (idet det er givet, at vi til enhver tid kan
blive vævere, naar vi vil). Enhver af os, jordarbeiderne som væveri
-arbeiderne, vil saaledes af en forbedring i produktionen have en
fordel, der nøiagtig staar i forhold til hans eget bidrag til
produktionen, og da skatten, der tjener til at grundlægge kapitalen,
rammer enhver enkelt i forhold til dette bidrag, saa er der den
fuld-stændigste overensstemmelse mellem den kvotadel, der bidrages
til kapitalen og det udbytte, der ydes af kapitalen.
„Men hvad gjør man med jorden?" — det er den sidste og
vigtigste indvending — hvorledes skal arbeiderne faa adgang til
jorden uden indgriben fra nogen autoritet? Granske-simpelt derved,
at vi erklærer jorden fri som den atmosfæriske luft.
Vi kræver det principmæssig som en menneskerettighed — med
samtykke af politiets og ordenens haandhævere — at enhver kan vælge
sig et sted, livor han kan bygge sit rede, sit hus. Og dette
jordstykke, hvor han kan oprette sin arne, overlader vi ham med fuld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
