Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Hertzka: Freiland - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188.
brugsret, absolut paa samme maade som dyrene betragter og
gjensidig respekterer sine reder og huler som et slags privateiendom.
Vi mener forøvrigt, at jorden, den planet, som vi befinder os paa,
ikke er nogens eiendom, og da efter vor opfatning arbeide er den
eneste kilde til eiendom, og da vi kun anerkjender eiendomsret
over de gjenstande, som paa en eller anden maade er frembragt
af mennesker, eller som erhverves fra en anden producent ved
bytte; og da jorden som saadan ikke er produceret af noget
menneske, benegter vi enhver ret til eiendom til den; den maa
ligesom vandet og luften være tilgjængelig for hvemsomhelst, der
vil benytte sig af den.
„Men," vil man indvende, „vand og især luft er disponible i
ubegrænset udstrækning. Men hvorledes vil De i Deres tilkommende
samfundsorganisation forhindre, at alle gjør krav paa jord, og især
at alle kræver den bedste jord? Er det ikke indlysende, at der
under saadanne forholde, der vistnok er bygget paa en uangribelig
abstraktion, snart vil optændes en alles krig mod alle, og at
diktatur i en eller anden form vil blive den endelige og skjæbnesvangre
udgang paa det hele?"
Nei, vil jeg hertil svare; det er vi ikke det allermindste bange
for. Vi benegter, at nogensomhelst retstilstand vil medføre, at alle
vil gjøre krav paa jord, og vi negter ligeledes, at de, som gjør
krav paa jord, altid vil forlange den bedste. Vi begrunder denne
mening paa en sandhed, som intet fornuftigt menneske vil benegte,
nemlig at enhver mand i sit arbeide ledes af en tilbøielighed til
med den mindst mulige møie at opnaa det størst mulige udbytte af
sit arbeide. Denne tendens vil først og fremst — ifølge
naturretten — have den følge, at dyrkning af jord kun vil tiltrække
arbeidskrafter, saa længe de behøves for at svare til
vedligeholdelsen af jordarbeidets udbytte paa den ene side og de andre
produktioners udbytte paa den anden. Og ifølge det samme princip vil
jordens exploitører ikke søge den fedeste jord, men den, hvor den
individuelle arbeidskraft vil give det høiest mulige udbytte, med
andre ord: den bedste jord vil ikke blive optaget mere af
arbeidskraft, end ligevegten for udbyttet af det individuelle arbeide paa
ethvilketsomhelst jordstykke kræver. Dersom f. ex. en dyrkbar
strækning A. gir hundrede arbeidere, som har slaaet sig ned der,
en million kilogram hvede, og dersom jordstykke B., som ligger i
nærheden, gir 100 arbeidere 2 millioner kilogram, saa er clet en
selvfølge, at et større antal kolonister vil slaa sig ned i B. end i
A.; men at tro, at alle jordarbeiderne vil udvandre fra A. til B. er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
