Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reinhold Begas: Aphorismer om kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195.
Det gaar isaahenseende den bildende kunst, som det gaar musikken.
Den monumentale kunst ligner operaen: de slæber begge saa meget
uvedkommende med sig, at den rene kunst lider derunder. Paa
grund af tyskerens forkjærlighed for monumental plastik, blev der
selvfølgelig lagt mest beslag paa kunstnerne i denne retning, og da
disse snart forstod, at øiet ikke er den sans, gjennem hvilken deres
verker vurderes, udviklede der sig hos dem med tiden en paafaldende
overfladiskhed i behandling af former. Denne overfladiskhed blir endnu
■mere befordret derved, at man ynder at opstille monumenter i skove
og paa bjerge — en fuldstændig barbarisk skik, der vel aldrig har
bestaaet hos noget begavet kulturfolk. Derved ophæves enhver
sammenhæng med arkitekturen, der er at betragte som den naturlige
jordbund for al skulptur. Kjærlighed til skoven er tyskeren medfødt, og
derfor tror han, at statuerne maa befinde sig lige saa vel der som
han selv.
Billedhuggerkunst forlanger i sammenligning med malerkunst et
høiere dannelsestrin hos publikum. Sujetterne er sparsommere end ved
maleriet, der kan behandle alle hverdagslige fænomener i naturen
og servere dem smagfuldt ved hjælp af farve, lys og skygge.
Plastikken derimod, som mere maa betragtes som en oversættelse
af det anskuede, kan ikke fjerne sig fra det visionære, digteriske
element i kunsten uden at blive banal og smagløs.
Studiet af det nøgne legeme og det græske gevant vil nu være
nødvendigere end nogensinde. Da en menneskelig bukse er lettere
at forme end et menneskeligt ben, og da nu ifølge vor
smags-retning bukser forlanges oftere end nøgne ben, Sctci Gr studiet af det
nøgne legeme saameget desto vigtigere for at lade forskjellen mellem et
menneskeligt knæ og knæet paa et ovnsrør fremtræde skarpere, end
hidtil for det meste har været tilfældet. Desværre er realismen
sterkt paa mode, og det er vanskeligt at svømme mod strømmen.
Man ynder at betone det uvæsentlige paa det væsentliges
bekostning, det gjælder for en større synd at glemme en spænde paa en
moderne hests sæletøi end at forsømme den haand, som fører
tømmerne, dens holdning og form. Denne naturalismens forkjærlighed for det
lille og det uvæsentlige gaar gjennem al kunst. Paa scenerne er det
nu mindst lige vigtig at have egte interieurer, skuffende
iscenesættelser, som gode skuespillere. Man siger: „Hvorfor skal ikke alt
være godt?" Men denne indvending er ikke ganske berettiget; i
kunsten bør ikke alt behandles med samme omhu. Det betydelige
forlanger intimere behandling end det ubetydelige, bitingene maa
underordnes hovedsagen. Ja meget af det uvæsentlige maa endog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
