Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Vanitas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Dyb stilhed.
Idet tæppet gaar op, høres følgende sang — i langsomt monotont recitativ
— drage bag scenen:
Ak! Ak!
Min aand er fordærvet, min dag er slukt,
mit legem er skygge, mit øie lukt,
min sjæl bor i stilheden evig stor,
dybt ned i jord.
Kongen:
Hvad er det for sang?
Emiren: .
O, herre, det er de fattige mænd, der begraver sine døde.
(Sangen dør lidt efter lidt bort i følgende vers):
Ak! Ak!
Nu brister mit hjerte, nu dør mit blod,
nu synker jeg under i mørkets flod,
nu daler mit livslys saa sælsomt bråt,
nu er det nat.
Ak! Ak!
Her længes min sjæl ei mod livsens sal,
her vandrer jeg ensom i dødens dal,
her stanser mig tankernes smertensfjed,
her har jeg fred!
(Alle ligger tause spændt lyttende).
Kongen
(reiser sig halvt støttet paa albuen, ser udover): Hvorfor er I alle saa
tause? Det er jo som der sad stivnede lig rundt omkring mig.
Og dybt inde i kongernes konges slot hviler der en stilhed saa
dyb som døden. (Vredt til emiren): Djafar, er du ikke min emir?
Emiren
(knælende): Min høie herre, jordens konge!
Kongen:
Emir, din høie herre kjeder sig.
Emiren:
Ak, min hersker, kongernes konge, du hvis belte er Euphrates
sølverflod, og hvis fødder Gangesfloden kysser, din emirs hjerte er
som maanens sluknende næ. Thi bekymringen for min høie
herskers liv har formørket al min glæde.
Kongen:
Du lyver, din hund, thi du skjælver kun af angst for dit
usle liv.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
