Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Vanitas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227.
Stjernetyderen:
Da jeg forgangen nat havde stillet mine syv sølvspeile mod
himmellysene og fyldt min ensomme lampe med olje, da hændtes
der mig noget, som aldrig tilforn har vederfaret mig. Thi mine
speile flammede som det røde blod, saa at taarnhvælvingen fyldtes
af dystert lys og natuglen skreg, og flaggermusene susede omkring
mig i lydløs flugt. Og se! der kom en røst fra himmelen og natten,
som talede og sagde: „Sammat, min tjener, hører du mig?" Og
jeg svarede: „Jeg hører." Og atter talede stemmen og sagde:
„Jeg vil, at du skal gaa til Persiens konge for at advare ham, saa
ei min straffedom kommer over hans hoved. Thi Persiens folk
lider saare, det syge blod har hævet et stort raab fra jorden til
himmelen, og se, jeg har lyttet til raabet. Og det store raab har
sagt, at perserkongen, Guds salvede, har berøvet folket al livets
ophold, han har befalet alle hellige magere og de kloge troldmænd
at samles paa hans slot, for at de ved sine hemmelige kunster maa
holde den sorte drages klør borte fra hans hjerte, idet han i
grænsesløst hovmod sætter sig op imod himmelens vilje og gudernes
vise raad. Sammat, Sammat, hører du min røst?" Og jeg svarede:
„Jeg hører." Da vedblev røsten og talede saaledes: „Derfor vil
jeg sende min forbandelse over hans hoved, hvis han ikke vender
om, men forbliver i sin daarskab. Forbandet hvo, der lyder hans
røst og holder hans bud. Forbandet, hvo, der snører hans
fyrstelige klædebon og binder hans stolte tiara. Men syv gange syvti
skal han selv forbandes, hvis han ikke lyder mit bud, men
forbliver i sin kongelige klædning med stort hovmod. Men hvis han
ydmyger sig og bøier sin sjæl, livis han sønderriver sin prunkende
klædning, hvis han klæder sig i sække og strør aske paa sit sorte
hoved, se! da vil jeg tage pestens onde dunst bort fra landene og
solens ufor dunkle de aasyn skal lyse over kongens slot, og grøden
bugne mangfoldigen i Persiens have.
Kongen
(mørk): Var dette dit budskab, gamle?
Stj ernetyderen:
Saa talte mørkets røst.
Kongen
(i stigende harme): Og du vil, at jeg skal afklæde mig min
silkeklædning og lade sækkepjalter slaa i stive folder om mine fødder?
Stjernetyderen:
Dette er gudernes vilje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
