Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Krag: Vanitas - Jonas Boye: Mater Tenebrarum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234.
omkring. Det er mørkets sorte skummende hav, ensomheden,
ensomheden ! (Falder paa knæ med hovedet skjult i sine arme. Sangen fra 1ste
akt bag scenen. Pause; farer op): Hvem er det? Hvem var det som
gik bag mig? (Springer hen og ser paa Dunja; skriger): Hvem er det
som gaar og sniger sig om mig herinde? Aa, nu skjønner jeg det!
Det er gudernes hevn, der kommer Over kongen af Persien. Haha, I
guder, I vil røve mit liv paa snigmordervis, lade mig dø som en paria
uden myrrharøg og sørgebaal om landet. Og saa gaar pesten og
sniger omkring saa forsigtig derinde i mørket og venter paa
anledning til at kaste sig over mig. Men nei, nei, nei! I flammende
tegn skal det brændes ind paa selve nattens himmel, og vide skal
det sees, at nu bestiger kongernes konge sit gravbaal. (Griber et
ildbækken og løber bagud. Et svagt rødligt skjær, som under det følgende vokser
til store flammer, lyser bag scenen. Kongen kommer tilbage, ifører sig alle
prydelser). — I silkeklædning og med hovedet smykket til fest,
med alloe i. alle bækkener og lys i alle sale, ha, ha, ha! — —
Slig feirer vi sammen den sidste dag. (Synker om ved Dunjas side).
Her vil jeg ligge, skjule mig hos dig, Dunja, for de gaar og lister
sig derinde i mørket, og de strækker sorte klør efter mig, (feberagtig):
Nu brister solen, Dunja, og guderne kommer i skyerne for at hævne
sig paa den forbandede i silkeklædning. Se, hvor de mylrer store
imod mig, hør hvor de synger. (Reiser sig vaklende, trækker sit sværd
og svinger det som mod en usynlig fiende). Afvéien, afveien! (Løber
vaklende op paa forhøiningen i baggrunden med sværdet i haanden): Men i
silke-klædning, i silkeklædning vil jeg dø — Persiens vældige konge!
Flammetegn paa gudernes sorte himmel! (Synker i knæ og segner om,
idet han svinger sværdet ind mod flammerne): Min er magten, min er
magten!
Tæppet falder.
Mater Tenebrarum.
.....Hys, hvisk mens vi taler om hende! Hendes rige er
ikke stort, — ellers vilde intet væsen leve; men i clet rige er al
magt hendes .... Hun er den, som trodser Gud. Hun er også
avsindets moder og den som opfordrer til selvmord. Dybt ligger
hendes magts rødder; men lidet er det folkeslag, hun hersker over.
Ti hun kan kun nærme sig dem, hos hvem en dyb natur er
bragt til at svulme ved indre rystelser; hos hvem hjærtet skælver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
