Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Østrup: Orientalsk poesi og dens forhold til den europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244.
grundakkord i hele samlingen, og det er gjennem den stadige
fastholden deraf, at Goethe viser sig som en efterfølger af den betydeligste
af alle persiske lyrikere, Hafis, til hvem den anden bog er helliget,
og som vi derfor vil ofre et par bemærkninger.
Muhamed Shenis-eddin (o: troens sol) fødtes i Shiras i
begyndelsen af det 14de aarhundrede og døde 1389. Hans tilnavn Hafis,
som betyder „den bevarende" er en ærestitel, som skjænkes alle, der
kan koranen udenad, saaledes som ogsaa Goethe lader ham selv
sige i det første digt i Hafis narneh:
Weil im glücklichem Gedächtniss
des Korans geweiht Vermächtniss
unverändert ich verwahre
und damit so fromm gebahre,
dass gemeinen Tages Schlechtniss
weder mich noch Dich berühret,
die Prophetenwort und — Samen
schätzen, wie es sich gebühret,
dårum gab man mir den Nam en.
Imidlertid blev forholdet til koranens ortodokse bekjendere trods
denne tilsyneladende fromhed ikke altid godt; Hafis havde nemlig i
sine digte, der for størstedelen har en meget anakreontisk karakter,
tilladt sig mangt og meget, som stred imod den strenge tro, og det
gik endog saa vidt, at man efter hans død ikke vilde unde ham en
ordentlig begravelse. Men tempora mutantur, og Hafis Grav er nu
et helligt valfartssted for troende pilegrimme, der imidlertid ikke hylder
ham som digter, men som den gudfrygtige filosof. Det blev nemlig
efterhaanden klart, at der i mange af Hafis’ digte laa skjult den
allegoriske mystik, som er fælles for alle de orientalske filosofer, der er
bekjendte under navnet Sufi’er, og hvortil Hafis ogsaa hørte.
Navnet Sufi, som tidligere feilagtigt aflededes af det gi-æske
„so-fos" o: vis, betyder oprindelig blot en mand, som er klædt i uld. Dette
er nemlig den almindelige dragt for alle dervischer og tiggermunke,
og blev det tillige for de mænd, der væsentligt helligede sig til
kontemplative spekulationer over religionen. Imidlertid maa man ikke
heraf slutte, at Sufi’erne var en slags munkeorden eller en bestemt
afsluttet sekt; enhver af dem lever som privatmand, indtagende sin
særstilling, og samler sin skare af elever om sig. Fælles for alle
Sufi’erne er en panteistisk anskuelse; de er absolut modstandere af
dualismen, erklærer at Gud er en og alt, og at verden kun er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
