Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Østrup: Orientalsk poesi og dens forhold til den europæiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255.
.skaber med Platens efterlignelsesevne uden dog at kunne stilles
fuldstændig ved siden af en af disse to med hver s ejendommelige
fortrin. Lige som Rückert har han til dels virket ved direkte
oversættelser, og Firdusi’s berømte Shah-nameh foreligger i en mesterlig tysk
gjengivelse fra hans haand, men ogsaa i hans originale arbeider er
orienten den stadige baggrund. Og Schack skiller sig for saa vidt
fra de fleste andre orientaliserende digtere, som hans langvarige
personlige ophold i Østerland i mangt og meget har stillet ham paa et
afvigende synspunkt. Medens for eks.: Victor Hugo betragter
orienten med en fremmeds øine som et vidunderland, og særlig higer
efter at fremkalde beundring for det overordentlige og det eksotiske,
har Schack levet sig fuldstændig ind i arabernes livsforhold, han
betragter naturen med deres øine, og naar han skildrer ørkenen, er det
som en beduin, der vilde tale om sit eget fædreland. — —
Medens de foregaaende forfattere med undtagelse af Goethe alle
væsentligt har koncentreret sig om Orientens heroisk-erotiske eller
didaktisk-filosofiske poesi, finder vi i Friedrich Bodenstedt en værdig
repræsentant for den anakreontiske retning. Vi har allerede ovenfor
ved omtalen af sufi’erne berørt drikkevisens stilling i orienten, men
ved siden af den der fremhævede allegoriske anvendelse af
denne-genre har vi ogsaa en ren og skjær profan poesi, hvi? eneste maal
er at tolke glæderne ved vin og kjærlighed i en skjøn form uden
nogen mystisk eller filosofisk bagtanke. Det er denne retning, som
i den klassiske arabiske literatur repræsenteres af Harun al Rashids
ven og drikkebroder, digteren Nunas, som i Europa er bleven
fortolket gjennem Bodenstedt.
I sin ungdom tilbragte denne mand en lang tid i Tiflis; der
omgikkes han en kaukasisk shejk, Mirza Schaffy (Mirza er det persiske
ord for herre, egentlig en afkortning af Emirynde o: fjnrøtesøn; t.u
er det kun bevaret i denne betydning, naar det stilles efter navnet,
medens det sat foran bruges almindeligt som det franske Monsieur),
og dennes muntre livsanskuelse er det, som han har fremlagt i sine
berømte „Lieder des Mirza Schaffy". Man har forgjæves søgt at faa
rede paa, hvor meget i disse der egentlig skyldes hver af de to, men
lige saa fyldestgjørende et vidnesbyrd dette forhold er om digtenes ægte
orientalske karakter, lige saa lidt interesse kan spørgsmaalet for
øvrigt have her i denne sammenhæng. At Bodenstedt selv har været
inde i den østerlandske poesi, sees af den sikkerhed, hvormed han
behandler dens former, naar han, hvad der dog sjældnere er tilfældet,
benytter disse i stedet for de tyske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
