Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. J. Østrup: Orientalsk poesi og dens forhold til den europæiske - T. Parr: Er altsaa kunsten uafhængig af moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257.
art, der som ovenfor fremhævet, er Orientalerne næsten ubekjendt,
dels fra den store frihed, hvormed Oehlenschläger benyttede sine
motiver. Ganske vist holdt han sig nemlig, hvad skelettet af
handlingen angaar, meget nær til sin kilde, men de ledigheder, som har
frembudt sig til udhævelse af de specielt orientalske ejendommeligheder,
har han fuldstændig ladet ligge. Dette gjælder baade tegningen af
karaktererne, der til dels som Morgianes er mere kjøbenhavnske end
persiske, og udarbeidelsen af detaillerne, og der gives kun et par
enkelte steder, saaledes som bryllupssangen i slutningen af tredje akt,
hvor en ægte orientalsk tone er trængt fuldstændigt igjennem.
Som det blev bemærket ovenfor, tilhører den kreds af digtere,
der direkte have ladet sig paavirke af Orienten og orientalsk literatur,
næsten udelukkende aarhundredets første halvdel. Den forkjærlighed
for Østerland, som ledede disse mænds tanker, er nu forsvundet, og
andre omraaders interesser have absorberet publikum. En anden sag
derimod er det naturligvis, at Østerland og den østerlandske literatur
bestandig for den enkelte digter vil være en rig fundgrube af poetiske
æmner, og vi ser jo ogsaa stadig digterne, som for nylig Drachmann,
benytte, om end paa en mere indirekte maade, de rige skatte,, som
Orienten altid vil rumme for poesien.
I. Østrup.
Er altsaa kunsten uafhængig af moralen?
Resultatet af den Collinske strid synes, efter majoriteten af
de afgivne vota at dømme, at være det, at kunsten maa være’„fri",
saa den med „ufortabelig ret" sender endog sine „syge" sange ud
i verden.
Vistnok baseres selve denne paastand paa den skrøbelige, ud
af luften grebne praktisk-sociale betragtning, at alt vel
overveiet afstedkommer dog kunsten mere godt end ondt, og at den
kunstneriske trang „ihvertfald" ikke kan udryddes. Vistnok
henviser talsmændene for kunstens uafhængighed af moralen ikke sjel-
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>