Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Er altsaa kunsten uafhængig af moralen - Hjalmar Christensen: Benjamin Constant: Adolphe - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266.
ger, er det antagelig sikrest at behandle ogsaa kunstværker som ting,
der blir til paa en naturlig maade under de og de naturlige ydre
og indre paavirkninger. Ellers løber kunsten fare for at isolere
sig og tabe al berøring med det alménmenneskelige liv, hvis
fyldigste udtryk den efter manges mening skulde være.
En digter kan ikke gjøre noget af intet, siger herr Garborg,
han kan bare forme, hvad der allerede lever i ham selv. —
Ganske vist; men hvis han bevarer sin modtagelighed for paavirkning
fra saavel kritikere som andre mennesker, vil der komme til at leve
noget andet i ham. Hvis han f. eks. faar øinene op for sit
ethisk-sociale ansvar, vil hans tænkning og hans idéekreds nødvendigvis
undergaa en større eller mindre modifikation, og denne modifikation
vil ikke kunne undgaa at vise sig i hans værker.
* *
Med alt dette være intet sagt om den særlige kunstretning
„dekadencen" og dens forhold til moralen. —
T. Parr.
Benjamin Constant: Adolphe.
(Slutning).
III.
Den anonyme forfatter af artikelen i „Revue des deux mondes"
1844 om korrespondensen mellem madame de Charriére og
Benjamin Constant (rimeligvis burde jeg vide, hvem det er, men jeg ved
det ikke) sier, at ligesom indtrykket af hans bog: „De la religion
considerée dans sa source, ses formes et ses developpement" er
dette: „Gid jeg kunde tro," saa er indtrykket af Adolphe: „Gid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
